Har du nogensinde undret dig over, hvorfor nogle mennesker husker bedst, hvad de har set, mens andre husker, hvad de har hørt, og andre igen, hvad de har følt eller mærket? I NLP (Neuro Lingvistisk Programmering) forklarer vi dette med konceptet repræsentationssystemer. Vi danner alle vores egen indre repræsentation af de oplevelser, vi har, og vi bruger forskellige sansesystemer til at opfatte og gemme information. At forstå disse repræsentationssystemer kan give os en dybere indsigt i, hvordan vi selv og andre oplever verden, og hvordan vi bedst kommunikerer med hinanden.
Vores indre repræsentationer kan bestå af billeder, lyde, ord (indre dialog eller selvsnak), kropsfornemmelser, lugte og smage. Selvom vi alle bruger alle disse systemer, har vi typisk nogle, vi foretrækker at bruge mere end andre. Disse foretrukne systemer kalder vi for vores repræsentationssystemer, og de afspejler den måde, vi primært vælger at repræsentere den ydre virkelighed i vores indre verden.
De fire primære repræsentationssystemer
I NLP fokuserer vi ofte på fire primære repræsentationssystemer:
Visuelt
At tænke i billeder. Mennesker med et stærkt visuelt system taler ofte hurtigt og i korte sætninger. De er meget opmærksomme på farver, udseende og æstetik og lærer nemmest ved at se tingene for sig.
Auditivt
At tænke i lyde. Personer med et dominerende auditivt system taler ofte i længere sætninger og er meget opmærksomme på lyde. De lærer bedst ved at få tingene fortalt og kan nemt huske lange sætninger ordret.
Kinæstetisk
At tænke i kropsfornemmelser og følelser. Kinæstetiske personer har en god fornemmelse for former og teksturer og reagerer stærkt på fysisk anerkendelse som fx berøring. De taler ofte langsomt og lærer bedst ved at gøre tingene selv.
Auditiv Digital (AD)
At tænke i ord, logik og mening. Mennesker med et stærkt AD-system taler ofte i klare, logiske sætninger og er meget optaget af procedurer og systemer. De lærer nemmest ved at få tingene præsenteret systematisk og har ofte behov for at stille uddybende spørgsmål.
Hvordan afspejles repræsentationssystemerne i sproget?
Vores foretrukne repræsentationssystem afspejles ofte i vores sprogbrug – de ord og udtryk, vi vælger at bruge. Her er nogle eksempler:
- Visuelt: “Jeg kan se din pointe,” “Det ser lyst ud,” “Har du et klart billede af det?”
- Auditivt: “Jeg hører, hvad du siger,” “Det lyder godt,” “Det giver genklang i mine ører.”
- Kinæstetisk: “Jeg kan mærke, at…,” “Det er en hård nød at knække,” “Jeg har taget det til mig.”
- Auditiv Digital: “Det virker fornuftigt,” “Jeg har brug for at forstå det,” “Lad os analysere situationen.”
Ved at lytte nøje til en persons sprogbrug kan vi få en indikation af deres foretrukne repræsentationssystem, hvilket kan hjælpe os med at tilpasse vores egen kommunikation, så den resonerer bedre med dem.
Se og hør her Lene Bredahl fortælle om repræsentationssystemerne
Lead-systemer og “oversættelse”
Ud over vores foretrukne repræsentationssystem har vi også et såkaldt lead-system – dvs. den sans, vi primært bruger til at få adgang til vores erindringer. For eksempel kan en person have et visuelt lead-system, hvilket betyder, at de først ser et indre billede, når de tænker tilbage på en oplevelse, selvom deres foretrukne repræsentationssystem måske er kinæstetisk.
Ligesom man kan oversætte fra et sprog til et andet, kan man også “oversætte” mellem sansesystemer for at gøre sig bedre forståelig over for en person, der tænker anderledes. Hvis en visuel person for eksempel beskriver ubehag ved et rodet rum som “det ser forfærdeligt ud,” kan man oversætte det til en kinæstetisk person som “det føles som at have krummer i sengen” eller til en auditiv person som “det lyder som en kakofoni.”
Betydningen af at forstå repræsentationssystemerne
At være opmærksom på vores repræsentationssystemer kan have stor betydning for vores evne til at skabe rapport og kommunikere effektivt. Når vi forstår, hvordan andre mennesker primært oplever og behandler information, kan vi tilpasse vores sprog og kommunikationsstil, så den passer bedre til deres præferencer. Dette kan føre til bedre forståelse, færre misforståelser og stærkere relationer.
For eksempel, hvis du ved, at en person er meget visuel, kan du bruge flere beskrivende ord og måske vise dem diagrammer eller billeder. Hvis de er mere auditive, kan du fokusere på at forklare tingene tydeligt og måske bruge analogier eller historier. Og hvis de er kinæstetiske, kan du inddrage praktiske eksempler og fokusere på, hvordan tingene føles.
Hvordan repræsentationssystemerne påvirker vores beslutningstagning
Vores foretrukne repræsentationssystemer kan ikke kun påvirke, hvordan vi kommunikerer, men også hvordan vi træffer beslutninger. For eksempel vil en person med et visuelt repræsentationssystem sandsynligvis træffe beslutninger baseret på, hvad de kan “se for sig” i deres indre billede af fremtiden. De vil måske fokusere på det visuelle resultat af en beslutning og overveje, hvordan tingene vil se ud. På den anden side vil en person med et auditivt system måske overveje, hvad de har hørt eller de ord, de har hørt, og bruge denne information til at træffe deres valg.
En kinæstetisk person vil måske træffe beslutninger ud fra, hvordan en situation føles for dem fysisk eller følelsesmæssigt, mens en Auditiv Digital person vil analysere data og logik for at træffe en beslutning, som virker fornuftig. Ved at forstå, hvordan folk træffer beslutninger baseret på deres repræsentationssystemer, kan vi bedre tilpasse vores kommunikation og bedre hjælpe med at træffe informerede valg og skabe bedre resultater for alle parter.
Afsluttende tanker om repræsentationssystemer
At kende teorien om repræsentationssystemerne giver os en værdifuld ramme for at forstå de individuelle forskelle i, hvordan vi oplever og kommunikerer om verden. Ved at være opmærksomme på både vores egne og andres præferencer, kan vi blive mere fleksible og effektive i vores kommunikation og skabe dybere forbindelser med dem omkring os.
Hvis du er interesseret i at udforske repræsentationssystemerne yderligere og lære, hvordan du kan bruge denne viden i din kommunikation, kan du vælge at deltage på vores kursus om NLP Kommunikation. Samtidig er teknikkerne omkring repræsentationssystemer en del af alle vores NLP-uddannelser.
Ofte stillede spørgsmål
Hvorfor er det vigtigt at kende til vores repræsentationssystemer?
Viden om repræsentationssystemer er vigtig, fordi det hjælper os med at forstå, hvordan forskellige mennesker opfatter og behandler information. Dette gør os i stand til at kommunikere mere effektivt ved at tilpasse vores sprog og præsentation til den andens foretrukne system, hvilket kan forbedre forståelsen og rapporten.
Har alle mennesker et primært repræsentationssystem?
De fleste mennesker har et eller to repræsentationssystemer, de foretrækker at bruge mest, men vi bruger alle systemerne i forskellige situationer. Det er ikke altid sort og hvidt, og nogle mennesker kan have en mere balanceret brug af flere systemer. Det handler om at identificere tendenser og præferencer.
Hvordan kan jeg finde ud af, hvilket repræsentationssystem en anden person bruger?
Du kan få en indikation af en persons foretrukne repræsentationssystem ved at lytte nøje til deres sprogbrug (de ord og udtryk, de vælger), observere deres øjenbevægelser (som ofte korrelerer med forskellige tankeprocesser) og lægge mærke til deres kropssprog.
Kan mit foretrukne repræsentationssystem ændre sig?
Selvom vi har tendens til at have nogle foretrukne repræsentationssystemer, kan vores brug af dem variere afhængigt af konteksten og de opgaver, vi udfører. Vi kan også bevidst træne os selv i at blive mere opmærksomme på og bruge de andre systemer for at forbedre vores fleksibilitet i kommunikationen.
