Hvad er coaching, hvor kommer det fra, og hvad kan det bruges til?

Coaching har udviklet sig til at være en anerkendt metode til personlig og professionel udvikling. Det er en proces, hvor én person, dvs. coachen, hjælper en anden person eller en gruppe med at opnå specifikke personlige eller professionelle mål. Dette samarbejde kan finde sted i mange forskellige sammenhænge og med mange forskellige målsætninger: Karriereudvikling, lederudvikling, livsstilsændring og personlig udvikling.

Det er vigtigt at skelne mellem coaching og andre former for dialog, som f.eks. sparring, terapi, supervision, rådgivning m.v., da coaching har sit eget fokusfelt, og selvom der er overlap med de andre områder.

Det vigtigste fundament i coaching er spørgeteknikken, som coachen bruger til at hjælpe coachee (den person, der modtager coaching) til at undersøge og kortlægge sine tanker, følelser og handlinger. Spørgeteknikken hjælper derudover coachee med at udforske sine indre og ydre barrierer for den ønskede forandring og til at beslutte sig for bestemte handlemuligheder.

Coaching har mange forskellige teoretiske retninger – f.eks. sportpsykologi, udviklingspsykologi og erhvervslivet mere generelt. I de senere år er behovet for professionel coaching vokset markant i takt med, at flere og flere mennesker gerne vil bruge en større del af deres potentiale.

Her er nogle af de områder, hvor coaching kan hjælpe:

• Personlig udvikling: Selvindsigt, selvtillid og forbedring af personlige vaner.
• Karriere: Karrierevalg, jobsøgning, karriereskift og udvikling af professionelle kompetencer.
• Ledelse: Udvikling af evnen til at lede på mange niveauer. På individniveau, på teamniveau, på afdelings- og organisationsniveau.
• Livsstil: Balancen mellem arbejde og fritid, stresshåndtering og generel livskvalitet.
• Sundhed og velvære: Fysisk mental sundhed, kostvaner m.v..

Coachingens historie

Coaching som begreb har eksisteret i mange år, selv om det som en selvstændig, professionel disciplin er et forholdsvis nyt fænomen. Oprindeligt er termen “coach” hentet fra sportsverdenen, hvor trænere siden 1800-tallet har samarbejdet med sportsudøvere inden for fodbold, tennis og golf for at udvikle deres teknik og præstationer. Men ideen om at hjælpe mennesker med at nå særlige mål går helt tilbage til oldtiden eller længere.

I antikkens Grækenland brugte f.eks. filosoffen Sokrates en spørgeteknik, som i dag kaldes “sokratisk spørgeteknik” eller “sokratisk dialog”, der ligesom coaching lægger vægt på gode spørgsmål og evnen til at lytte intenst til den andens fortælling.

Vigtige nedslag i coachingens historie

• Midten af 1900-tallet: Psykologen Carl Rogers udviklede metoden klientcentret terapi.
• 1970’erne: Begreberne inden for personlig udvikling begyndte at trænge ind i erhvervslivet, og “executive coaching” opstod.
• 1980’erne og 1990’erne: Coaching udviklede sig som selvstændig profession, og organisationer som International Coach Federation (ICF) bidrog til at standardisere metoder og etik.
  Især to personer skiller sig ud fra mængden af coaches:
  Timothy Gallwey er ikke blot en pioner inden for coaching; han er en transformerende figur via sine bøger om “The Inner Game”, f.eks. The Inner Game of Tennis, som var den første i denne serie. Her sætter han fokus på, hvad den mentale side af tennis spiller ift. den tekniske side.
  Sir John Whitmore bidrog betydeligt til coachingens udvikling med sin bog “Coaching for Performance”, hvor han introducerede GROW-modellen, en af de mest udbredte coaching-modeller i dag. Lige som Gallwey kom han fra sportens verden, og han inddrog eksempler fra sit virke som racerkører.
• 21. århundrede: Coaching har udviklet sig til at omfatte life-coaching, karriere-coaching og mange andre specialiseringer inden for både privatlivet og arbejdslivet. Et centralt punkt i coaching er troen på, at ethvert menneske besidder en form for “fri vilje”, som kan aktiveres i processen henmod målet. På den måde indeholder coaching-filosofien elementer af en eksistentiel tankegang.
• Neuro Lingvistisk Programmering, NLP, er med årene i større eller mindre grad blevet en integreret del af coaching. NLP-tankegangen ses især gennem fokus på coachees ressourcer og gennem brug af forskellige NLP-modeller, som f.eks. Logiske Niveauer, Ankring, Tidslinjemodeller og visualiseringsteknikker samt brug af metapositioner, hvor coachee visualiserer sin egen ønskede adfærd fra et sted uden for sig selv.

Timothy Gallwey, er stadig aktuel i dag. Med bøgerne The Inner Game of Tennis, Inner Skiing, The Inner Game of Golf, The Inner Game of Music, The Inner Game of Work og The Inner Game of Stress arbejder han ud fra den forudsætning, at ”modstanderen i ens eget hoved er større og stærkere end modstanderen på den anden side af nettet”. Hans filosofi var, at ved at coache frem for at instruere og på den måde hjælpe spilleren til at fjerne den indre modstander og de indre forhindringer, så frigøres kroppens og psykens evne til at korrigere sig selv. Mennesket har en naturlig evne til at korrigere sig selv, når de rigtige spørgsmål og det rette fokus kommer på banen.

Gallwey opdagede, at den bedste coaching fandt sted, når coachen intet kendte til emnet – fx når en skiinstruktør coachede en golfspiller – fordi det tvang coachen til virkelig at lade spilleren finde sine egne svar. Udgangspunktet for denne tankegang er, at vi har alle ressourcerne og alle svarene i os selv – vi har blot brug for en coach til at stille os de gode spørgsmål.

Ud fra Gallweys principper handler coaching om at låse op for menneskers potentiale og derved øge deres præstationer. Det handler om at få spørgsmål og svar til at bo i samme rum, dvs. coachen hjælper coachee til – via sine spørgsmål – at nedbryde de barrierer, der i den nuværende situation forhindrer coachee i at se, høre, føle og tænke på de muligheder, der er.

Coachingbegrebet blev ret hurtigt ”adopteret” af erhvervslivet som en måde at øge præstation, bevidsthed og ansvarlighed på ved at lade medarbejderne finde svarene selv.

Vigtige elementer

• Målrettede dialoger: Coaching indebærer en række samtaler mellem coach og coachee, hvor målet er at erkende og udnytte både erkendte og mere skjulte ressourcer hos coachee.
• Handlingsorienteret proces: Processen skal lede til konkret handling og forandring. Coachen støtter coachee i at udvikle strategier og træffe beslutninger, som fører til det eller de mål, der er sat.
• Opbygning af ansvarlighed: Coachee bliver holdt ansvarlig for sine egne fremskridt, hvilket øger sandsynligheden for at realisere målene.
• Tidsafgrænsning: Det er ofte en tidsbegrænset proces, der strækker sig over flere sessioner, indtil de ønskede resultater er opnået.
• Personlig udvikling: Udover at nå specifikke mål, kan coaching også fokusere bredt på personlig vækst og udvikling af generelle menneskelige kompetencer.
• Relationel dynamik: Coach og coachee udvikler en professionel relation, hvor tillid, respekt og fortrolighed er grundlæggende.

Coaching vs. terapi: Ligheder og forskelle

Selvom coaching og terapi begge bruges til personlig udvikling og trivsel er deres tilgange og formål markant forskellige.

Ligheder:

Begge indebærer:

• En fortrolig en-til-en relation mellem en coachee / klient og en professionel
• Fokuserede samtaler, der sigter mod at skabe positive forandringer
• En professionel spørgeteknik og udvidet lytning, der hjælper med at undersøge og finde potentialer

Forskelle:

1. Formålet:
   Coaching er fremadskuende og fokuserer på at opnå specifikke mål og forbedre præstationer.
   Terapi dykker ofte ned i klientens fortid og følelsesmæssige udfordringer for at hjælpe klienten fri af gamle traumer og uhensigtsmæssige adfærdsmønstre.
   
2. Tidsramme:
   Coaching er ofte et tidsbegrænset projekt med fokus på et eller flere mål.
   Terapi kan være længerevarende og er mere procesorienteret.
   
3. Kvalifikationer:
   Coaches kan været uddannet på meget forskellig vis og er ikke nødvendigvis uddannede terapeuter.
   Terapeuter har typisk en psykoterapeutuddannelse og bred erfaring i at arbejde med andre mennesker.
   
4. Samarbejde vs. behandling:
   Coaching indebærer en form for partnerskab, hvor coachen støtter sin coachee i at definere og nå sine mål.
   Terapi er en behandlingsproces, hvor terapeuten ofte påtager sig en mere analytisk og guidende rolle.

I nogle problemstillinger kan der skabes størst fremgang via en målrettet coachingtilgang. I andre kan der være større gevinst at hente ved at gå ind i en dybere, terapeutisk proces. I mange tilfælde har den professionelle kompetencer inden for både coaching og terapi – og den tilgang, der vælges, vil så afhænge af den pågældende klient / coachee og det område, der skal arbejdes med.

De forskellige former for coaching

Coaching findes i mange former, hver med deres særskilte tilgang og formål. Her er et overblik over nogle af de mest udbredte former:

• Personlig coaching (life-coaching): Rettet mod at hjælpe mennesker med at nå personlige mål og forbedre deres livskvalitet.
• Executive coaching: Til ledere og topchefer. Executive coaches fokuserer på at udvikle ledelseskompetencer, forbedre kommunikationsfærdigheder og hjælpe med at navigere i komplekse organisatoriske udfordringer.
• Performance coaching: Her er målet at forbedre præstationerne, hvad enten det er inden for sport, musik eller arbejdsliv. Kombinerer ofte elementer fra psykologi og målrettet træning.
• Forretningsmæssig coaching: Business coaches hjælper virksomhedsejere og iværksættere med at udvikle deres forretning.
• Karrierecoaching: Hjælper med at navigere i karrierevalg, karriereskift, personlig branding og jobsøgning.
• Sundheds- og wellnesscoaching: Sundhedscoaches arbejder med at forbedre fysisk og mentalt velvære, herunder kost, motion og stresshåndtering.
• Teamcoaching: Fokus ligger på at forbedre præstationen og dynamikken i en gruppe eller et team. Det kan bl.a. indeholde konflikthåndtering, rollefordeling, kommunikation, samarbejde og ledelseskompetencer.

Coaching kan trække på flere af disse områder og tilpasses ofte til den enkelte coachee eller det specifikke teams behov. Inden man vælger en coach, bør man overveje, hvad målet er, og hvilken form for coaching der passer bedst til situationen.

Kernekompetencer og metoder

Essensen i coaching er:

• At hjælpe mennesker til selv at lære frem for at undervise dem.
• At hjælpe mennesker til at finde deres egne svar frem for at fortælle dem, hvad de skal gøre.
• At skabe ansvarlighed via ejerskab til egne løsninger.
• At åbne op for en persons fulde potentiale.
• At forbedre præstationer.
• At skabe bevidsthed.

Coachingens kernekompetencer refererer til de meget vigtige evner og færdigheder, som enhver coach bør mestre for at skabe værdi. Disse kompetencer omfatter især empatisk lytning, virkningsfulde spørgeteknikker, målsætningsteknikker og evnen til at motivere klienten.

Der er flere specifikke metoder, som coaches ofte anvender

• Aktivt lytning: Evnen til at lytte på et dybere niveau og reflektere over det hørte for at forstå klientens perspektiv fuldt ud.
• Spørgeteknikker: Brugen af åbne spørgsmål for at udforske klientens tanker, følelser og adfærd. Dette kan også indebære udfordrende udsagn og refleksionsspørgsmål.
• Målsætningsprocesser: Hjælper klienter med at identificere, formulere og planlægge specifikke, målbare, opnåelige, relevante og tidsbundne (SMART) mål.
• Feedback: At give konstruktiv feedback, der både anerkender fremgang og samtidig peger på områder, som kræver yderligere udvikling.
• Ansvarlighed: At stille klienter til ansvar for deres handlinger og fremme en følelse af engagement i deres individuelle udviklingsplan.

Coching kan også omfatte:

• Visualiseringsøvelser: For at styrke klientens evne til at forestille sig succes og for at skabe en klar, indre forestilling af et fremtidigt mål.
• Handlingsorienterede øvelser: Disse skal omsætte indsigt til konkret handling.
• Værdiafklaring: At arbejde med at identificere kerneværdier og sikre, at målet er i overensstemmelse med disse værdier.

Ved at lære sig og bruge disse kernekompetencer og metoder, er en coach bedst rustet til at hjælpe sine coachees med at nå det fulde potentiale og opnå varige positive ændringer i enten det personlige eller professionelle liv.

Coachkompetencer

En coach skal have nogle specifikke kompetencer samt en række menneskelige egenskaber. Coaching er på mange måder at sammenligne med kunst. Ud over at mestre nogle konkrete værktøjer kræves også:

• Personlig integritet og kongruens i forhold til de værdier og holdninger, der ligger bag.
• Personlig indsigt samt stor nysgerrighed over for og tiltro til mennesker.
• En ydmyghed over for coaching-situationen og coachens rolle.

Coachens kompetencer ligger inden for disse områder:

• Evnen til at skabe en tillidsfuld kontakt med et andet menneske.
• At følge en struktur/en model og styre coachingprocessen.
• Avanceret lytning.
• Åbenhed.
• Stille spørgsmål, der skaber bevægelse.
• At være ikke-ekspert på den coachedes situation.
• Fleksibilitet.
• Bevidsthed om sin egen sindstilstand, karakteriseret ved
  • Nysgerrighed
  • Nærvær
  • Neutralitet (not-knowing).

Der er efterhånden i coachinglitteraturen beskrevet mange specifikke hjælpeværktøjer, som en coach kan anvende i et coachingforløb.

Det kan være at:

• Arbejde med målsætning
• Afklare værdier
• Arbejde med personlig visions- og missionsproces
• Afklare en kompleks situation.

Det etiske fundament i coaching

Coaching som profession hviler på et solidt fundament af etiske retningslinjer og principper, der sikrer klientens integritet og trivsel. Disse retningslinjer er afgørende for at opretholde kvalitet og troværdighed, og der findes flere anerkendte organisationer, som har udarbejdet etiske kodekser for at guide coachen i deres praksis.

• Respekt for klientens selvbestemmelsesret: Coachen skal altid respektere coachees ret til at træffe egne valg og beslutninger.
• Fortrolighed og privatliv: Coachen forpligter sig til at opretholde et fortroligt rum, hvor coachees oplysninger bliver behandlet med fortrolighed.
• Præcision og ærlighed: Coachen skal kommunikere ærligt om sine kvalifikationer, erfaringer og metoder.
• Professionalisme og ansvarlighed: Coachen skal konstant arbejde for at forbedre sine færdigheder og sin faglighed for at yde den bedste støtte til coachee.

International Coach Federation (ICF er et eksempel på en organisation, der udbyder et omfattende etisk kodeks, som medlemmerne skal overholde. Deres engagement i etiske principper viser det ansvar, branchen tager for at beskytte klienterne og sikre, at coaching forbliver en respektabel og effektiv profession.

Ved at følge disse etiske retningslinjer sikrer coachen, at processen er sikker, respektfuld og effektiv, hvilket er nøglen til at skabe et miljø, hvor mennesker kan vokse og udvikle sig.

Sådan vælger du den rette coach

At finde den rette coach kan have stor betydning for de resultater og de fremskridt, man opnår:

1. Definer dine mål: Inden du begynder din søgning, skal du være klar over, hvad du ønsker at opnå med coaching. Målet kan være alt fra personlig udvikling til karriereskift, eller det kan være særlige kompetencer, du ønsker at udvikle.
2. Skab et overblik: Start med at undersøge hvilke coaches, der kunne være relevante. Læs anmeldelser, tjek deres baggrund og se efter eventuelle certificeringer. En professionel certificering kan være et tegn på, at coachen har den nødvendige uddannelse og erfaring.
3. Specialisering: Vælg en coach, der specialiserer sig inden for det område, du ønsker at fokusere på. Nogle coaches har f.eks. specialiseret sig i ledelse, stresshåndtering eller sundhed. Hvilken specialisering kunne være relevant for dig og dine mål?
4. Kemien: Det er afgørende, at der er god kemi mellem dig og din coach. Overvej et indledende møde eller samtale for at mærke efter, om der er en god kontakt.
5. Referencer: Find referencer fra tidligere coachees. Det kan give et godt indblik i, hvordan coachen arbejder, og det kan give et godt indblik i de resultater, coachen har hjulpet andre med at opnå.
6. Praktiske overvejelser: Tænk på logistikken som f.eks. beliggenhed, sessionernes varighed og hyppighed, samt om coachen tilbyder sessioner online, hvis det kunne være brugbart for dig.
7. Prisniveau: Overvej omkostningerne og overvej, om de passer til dit budget. Men tænk også over, at investeringen ofte kan tjene sig ind igen mange gange, hvis de ønskede resultater opnås.

Hvis du på den måde bliver bevidst om dine behov og prioriteringer, kan du øge dine chancer for at finde en coach, der er den rette for dig og din personlige vækstrejse.

Sådan vælger du den rette coach-uddannelse

Der findes mange forskellige coach-uddannelser i Danmark. Inden du beslutter dig, så få gerne en personlig samtale med en eller flere af underviserne og besøg stedet, hvor undervisningen foregår. Så får du en god fornemmelse af, om stedet matcher dit formål og dine værdier. Tal også gerne med andre, som har taget den samme uddannelse.

Hvis du kunne være interesseret i en coachuddannelse, som er integreret med NLP, så tag et kig på NLP Husets coachuddannelser.

Book et personligt møde i NLP Huset

Du kan tilmelde dig vores nyhedsbrev og få en gratis e-bog