Når chokket rammer: Kroppens reaktion på pludselige forandringer
Forestil dig et øjeblik, hvor verden ændrer sig på et splitsekund. En uventet besked, en pludselig hændelse, en overvældende oplevelse.
Når de store tektoniske plader dybt nede i jorden rører på sig, udløses der nogle gange jordskælv. Et andet skælv fandt sted en sommer i tre menneskers liv, da en eksistentiel krise bragte dem så langt ud på kanten af et personligt kollaps, at deres liv aldrig mere blev det samme.
Vi følger tre hovedpersoner, mens de gennemlever en midtvejskrise, et stresskollaps og et så stort livsvalg, at der ikke findes ét enkelt svar på, hvad der er det rigtige at gøre. De er bundet sammen af tilfældigheder, og deres skæbner filtres mere og mere ind i hinanden, mens de prøver at finde vej gennem krisernes landskab.
Hovedpersonerne opsøger forskellige terapeuter, og vi er med helt inde i det terapeutiske maskinrum, hvor store eksistentielle temaer udfoldes og udfordres gennem samtaler og refleksion.
Psykologisk explainer
Bogen er en psykologisk explainer til dig, der har livskriser tæt inde på livet; enten fordi du selv har været der, eller fordi du er tæt på mennesker, der er. Måske er du terapeut, coach, konsulent eller leder. Måske er du bare nysgerrig på mennesker, psykologi og filosofi.
Bogen blander den klassiske fagbog med det skønlitterære og er skrevet som en invitation til at undersøge de mange kriser, vi møder i vores liv: Livskriser, eksistentielle kriser, identitetskriser og midtvejskriser.
I denne podcast møder du sociolog, psykoterapeut MPF og forfatter Lene Bredahl i en samtale med journalist og forfatter Gitte Jørgensen. Vi taler bla. om, at en eksistentiel livskrise kan være en sjælerystelse; en form for psykisk jordskælv, hvor vi får mulighed for at opdage noget vigtigt om, hvem vi er, og hvordan vi lever vores liv. På den måde kan en krise være en form for “fremkaldervæske”. I samtalen kommer vi også omkring de mange forskellige kriser, vi lige nu ser i vores samfund, og endelig får du en række idéer til, hvordan du kan hjælpe dig selv og andre gennem en livskrise.
Mød sociolog, psykoterapeut MPF og forfatter Lene Bredahl i en samtale med journalist og forfatter Gitte Jørgensen. Hvorfor har Lene skrevet denne psykologisk explainer om livskriser, hvad satte skrivelysten i gang, og hvorfor blande den klassiske fagbog med den skønlitterære skriveform? Vi taler om klassiske temaer i forbindelse med livskriser, og vi hører om de tre karakterers midtvejskrise, stresskollaps og problem med at skulle træffe et stort og definerende valg. Bogen tager os med ind i det terapeutiske maskinrum, når personerne går i terapi – men hvad vil Lene egentlig med det?
Lene Bredahl er uddannet sociolog, NLP Psykoterapeut MPF og NLP Master Trainer. Lene har arbejdet med mennesker hele sit professionelle liv og har specialiseret sig i eksistentielle kriser. Læs hele Lenes CV her
Lene har tidligere skrevet og udgivet bogen “Håndbog for HR-konsulenter”, som bliver brugt på flere uddannelser.
Sammen med sin mand, cand.psych.aut. Ove Schroll, driver Lene NLP Huset, og de har gennem årene uddannet tæt på 8.000 mennesker i psykologi, coaching og terapi. Læs mere her
Bogen er på 272 sider
Forlag: Saxo Publish i samarbejde med forfatteren
Redaktør: Gitte Jørgensen
Pris: Kr. 269,95
Sælges på Saxo.com og kan bestilles hjem hos din boghandler og dit bibliotek
Inspirationen til bogen kommer fra mine mange år som professionel samtalepartner med mennesker i større eller mindre livskriser. Jeg har i HR-afdelinger støttet opsagte medarbejdere, fulgt dem, der mærkede presset fra en ny ledelse og givet en skulder og en papirserviet til sygdomsramte karrieretravle kolleger, der ikke kunne se sig ud af problemerne.
Som leder og virksomhedsejer har jeg gennemlevet den ene samfundskrise efter den anden – med det sug i maven og de mange søvnløse nætter, det at have ansvaret for andre menneskers økonomi har ført med sig.
Som terapeut og coach har jeg vendt de fleste livstemaer med mine klienter – og virkeligheden har som regel overgået fantasien i forhold til, hvor mange små og store livskriser, mennesker møder. Og hvor mange måder, der er at komme gennem dem på.
Endelig har især to livskriser ramt mig selv personligt: Min skilsmisse for snart 25 år siden, hvor alt det, jeg troede på og havde kæmpet for, forsvandt under mig, og jeg hang skrækslagen og frit i luften, som en plante hevet op af jorden; vægtløs og med et desperat behov for at finde et nyt sted at slå rødder.
Og så coronakrisen, der på et dybt plan vakte den eksistentielle uvished, som – hvor smerteligt det end lyder – er et grundvilkår for os alle sammen. Dén krise viste mig, hvor tæt vi hænger sammen her i verden, hvor små og skrøbelige vi er, og hvor lidt vi i virkeligheden har styr på. Selvom vi hver dag går rundt og tror det modsatte.
Alle disse erfaringer begyndte jeg at skrive om, og ud af det blå dukkede den ene fiktive person efter den anden op i min skriveproces.
Derfor følger vi i bogen tre mennesker, der er bundet sammen af tilfældigheder, og hvis skæbner filtres mere og mere ind i hinanden, mens de gennemlever forskellige livskriser.
Hovedpersonerne opsøger en række terapeuter, og jeg tager læseren med helt ind i det terapeutiske maskinrum, hvor store eksistentielle temaer som håbløshed, ensomhed, døden og frihedens pris udfoldes og udfordres gennem samtaler og refleksion.
Forestil dig et øjeblik, hvor verden ændrer sig på et splitsekund. En uventet besked, en pludselig hændelse, en overvældende oplevelse.
Livet er en rejse med op- og nedture. Nogle gange rammer vi perioder, hvor det føles som om, at vores
En identitetskrise. Bare ordet kan fremkalde en følelse af forvirring, usikkerhed og måske endda frygt. Når du står midt i
En eksistentiel krise kan give dig perioder, hvor alt føles meningsløst. Det er et helt normalt træk ved det at
NLP er en psykologisk teori og metode, der tager udgangspunkt i, at mennesker oplever og fortolker virkeligheden forskelligt. Dette er
Coronakrisen. De fleste af os husker sikkert en martsaften i 2020, da statsministeren meldte ud, at “Danmark lukker ned”. Budskabet
Coaching har udviklet sig til at være en anerkendt metode til personlig og professionel udvikling. Det er en proces, hvor
Stresset? Indimellem har vi travlt. Så travlt faktisk, at kravene på jobbet overstiger det, vi kan nå. De fleste af
NLP Huset
Traps Allé 13
2500 Valby, Danmark
Cvr. 18485141
Kontakt
Telefon: 70 21 90 01
E-mail: info@nlphuset.dk
Overblik
Få et overblik over alle kurser
og uddannelser
NLP Huset
Traps Allé 13
2500 Valby, Danmark
Tlf.: 7021 9001
E-mail: info@nlphuset.dk
Cvr. 18485141
Overblik
Få et overblik over alle kurser
og uddannelser