Stress og livskriser: Forstå mønstrene og find vejen videre

Stress og livskrise

Har du nogensinde følt, at arbejdsmarkedet ikke rigtigt har plads til dig som menneske? Eller oplevet tankemylder, hjertebanken og en fornemmelse af at stå på gyngende grund? Dette er typiske symptomer på stress og livskriser, som mange møder både i deres arbejdsliv og i deres personlige liv. Men hvorfor sker det, og hvordan kan du genfinde din balance?

I denne artikel vil vi dykke ned i, hvordan vi kan forstå stress ud fra både en individuel, organisatorisk og samfundsmæssig vinkel, og vi inddrager både en filosofisk, psykologisk og NLP-mæssig vinkel for at give dig indsigt i, hvad det kræver at åbne døren til forandring.

Stemningen på din arbejdsplads: En indikator på stress

Prøv at mærke efter: Hvordan er stemningen på din arbejdsplads? Er den rolig, nervøs, hektisk eller ubehagelig? Mange oplever, at de arbejder imod deres egne værdier, fordi arbejdspladsen har andre værdier, normer og forventninger, end de selv har. Det kan skabe stress og livskriser, da vi mennesker har et dybt behov for at leve i overensstemmelse med vores indre overbevisninger.

Ifølge cand.mag. i filosofi og forfatter til bogen ‘Stress og eksistens’ Mette Vesterager kan stress forstås på tre niveauer:

  1. Det individuelle perspektiv: Hvilke personlige værdier har du? Hvad giver dig en følelse af glæde og tilfredshed?
  2. Det organisatoriske perspektiv: Hvad er arbejdspladsens normer og krav? Er der plads til samarbejde, eller er nul-fejlskultur i fokus? Vi mener, at topledelsen har et ansvar for at gøre noget for at skabe bedre vilkår, så stress ikke alene bliver opfattet som et personligt problem af organisationen.
  3. Det samfundsmæssige perspektiv: Vi lever i et præstationssamfund, hvor effektivitet og hurtighed ofte værdsættes mere end trivsel. Hvilken rolle spiller dette i din oplevelse af stress på din arbejdsplads? Her kan samfundets top gøre noget for at ændre på tingene.

Alene det at blive opmærksom på, at der er tre lag i håndteringen af stress, kan tage noget af skammen og skylden væk fra det enkelte menneske. Samtidig viser flere undersøgelser, at det kan modvirke følelsen af stress, hvis man føler sig forbundet med andre og er en del af meningsfulde fællesskaber. Det er enkelt og banal, vi ved det – men vi mener ikke, det kan siges for tit: Vi mennesker har brug for andre mennesker. Og derfor spiller arbejdspladser så stor en rolle i at forebygge stress og bygge mulighed for sunde relationer op – for de fleste bruger en stor del af deres vågne timer netop på deres arbejde.

NLP: En nøgle til at forstå stress og livskriser i dit eget liv

NLP er en metode, der kan hjælpe dig med at identificere og ændre de tankemønstre, der fører til stress og livskriser. Mange mennesker handler på baggrund af gamle ubevidste vaner, der kan have rødder i barndommen.

Som psykolog Bo Jacobsen beskriver, kan vi være draget af barndomserindringer, der indeholder stemninger og følelser, vi har fraspaltet. Hvis du har en ubevidst oplevelse af ensomhed fra barndommen, kan du ubevidst opsøge situationer, der genskaber denne følelse, eksempelvis ved at overarbejde eller undgå nære relationer.

Neuro Lingvistisk Programmering (NLP) hjælper dig med at identificere disse mønstre og skabe bevidste forandringer. Gennem teknikker som visualisering og reframing kan du begynde at omskrive din indre fortælling, så du kan skabe nye og mere hensigtsmæssige strategier for dig selv.

3 fejl, du (ubevidst) begår, når du er stresset

For at bryde med stressmønstre er det vigtigt at blive bevidst om de fejl, vi ofte begår, og som fører os et sted hen, vi ikke ønsker. Hannah, en af vores tidligere kursister, opdagede tre fejl, der gjorde hendes stress værre:

  1. Multitasking: Hannah troede, hun skulle multitaske for at nå det hele. Men faktisk skabte det mere stress. Ved at fokusere på én opgave ad gangen oplevede hun mere ro og effektivitet.
  2. Tro på negative tanker: Førhen lod Hannah sig styre af sine automatiske negative tanker. Under uddannelsen lærte hun at observere tankerne uden at lade dem styre hende.
  3. Arbejde konstant: Hannah tog ofte opgaver med hjem i weekenden, fordi hun følte sig forpligtet. Ved at finde ud af, hvad hun kunne klare af opgaver, genfandt hun en sund balance mellem arbejde og fritid.

Disse indsigter har hjulpet Hannah til at mindske stress og livskriser i hendes liv.

Hvordan finder du vej ud af stress?

Cecilie, der arbejder som konsulent, gik ned med stress for halvandet år siden. Hun besluttede sig for, at det ikke skulle ske igen og valgte også at tage en NLP-uddannelse. Her lærte hun bl.a. at identificere sine begrænsende overbevisninger:

  • “Jeg er ikke god nok” – en overbevisning, der nærede hendes stress.
  • “Livet er en kamp” – som gjorde hende konstant anspændt.

Ved at arbejde med NLP vendte hun disse overbevisninger til noget mere positivt. I dag siger hun: “Livet er en leg”, og hun ved nu, hvordan hun skal indrette sit liv, så hun kan forebygge stress og mistrivsel.

NLP og coaching i organisationer: Et skridt mod bedre trivsel

Flere organisationer arbejder aktivt med NLP for at mindske stress og livskriser. Et eksempel er Guldborgsund Kommune, hvor man har ansat interne trivselskonsulenter med NLP-baggrund. Trivselskonsulent Asmus Nickolei Andersen forklarer, hvordan NLP hjælper ham med at coache medarbejdere og ledere:

  • NLP skaber en dybere forståelse af menneskers kommunikation og reaktionsmønstre.
  • Gennem coaching bliver medarbejderne bedre til at håndtere deres stress.
  • Resultatet har været lavere sygefravær og bedre trivsel.

Dette viser, hvordan NLP ikke kun kan hjælpe individer, men også kan skabe bedre arbejdsmiljø på det organisatorisk niveau.

Stress og livskriser kan være din vej til forandring

Selvom stress og livskriser kan føles overvældende, kan de også være et vendepunkt. Ved at arbejde med NLP og forskellige psykologiske indsigter kan du skabe varige forandringer i dit liv.

Uanset om du er leder, medarbejder, coach eller terapeut, vil en dybere forståelse af de psykologiske mekanismer give dig bedre redskaber til at håndtere livets udfordringer. Hvis du er interesseret i at gå dybere, kan en NLP-uddannelse være en vej til øget bevidsthed og bedre trivsel – både for dig selv og for andre.

Er du klar til at tage første skridt?

Bonus til læseheste

Lene Bredahl her fra NLP Huset, der er uddannet både sociolog og NLP Psykoterapeut MPF, har skrevet bogen ‘Du er her ikke’ om bl.a. stress og livskriser.

Hør her et interview, hvor redaktør på bogen Gitte Jørgensen har en samtale med Lene om emnet.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er forskellen mellem stress og livskriser?

Stress er ofte en reaktion på ydre pres og krav, mens livskriser er dybere eksistentielle spørgsmål om mening og identitet. Begge kan påvirke din mentale sundhed og trivsel betydeligt. Stress viser sig typisk gennem symptomer som tankemylder og hjertebanken, mens livskriser ofte involverer følelser af at stå på gyngende grund og usikkerhed om fremtiden. NLP-teknikker kan hjælpe med at identificere og håndtere begge tilstande effektivt.

Hvordan kan NLP hjælpe med at håndtere stress på arbejdspladsen?

NLP giver dig konkrete værktøjer til at identificere og ændre begrænsende tankemønstre, der skaber stress. Gennem teknikker som reframing og visualisering kan du omskrive din indre fortælling og skabe nye strategier for stresshåndtering. NLP hjælper også med at forstå kommunikationsmønstre og reaktioner, som mange organisationer bruger til at forbedre arbejdsmiljøet. Metoden er særligt effektiv til at bryde ubevidste mønstre, der fører til overarbejde og dårlig balance mellem arbejde og fritid.

Hvor lang tid tager det at se resultater med NLP-teknikker mod stress?

Mange oplever positive forandringer allerede efter få NLP-sessioner, men varige resultater kræver typisk konsekvent øvelse over flere måneder. Den specifikke tidsramme afhænger af dine individuelle mønstre og hvor dybt rodfæstet dit stress er. For nogle kommer indsigter om begrænsende overbevisninger hurtigt, mens det for andre tager tid at implementere nye vaner og tankemønstre. En struktureret NLP-uddannelse giver dig de nødvendige værktøjer til langsigtede forandringer og bedre stresshåndtering.

Kan NLP forebygge stress og livskriser i fremtiden?

Ja, NLP er meget effektivt til forebyggelse, da det lærer dig at genkende tidlige advarselstegn og bryde negative mønstre, før de udvikler sig til stress eller kriser. Ved at arbejde med dine grundlæggende overbevisninger og værdier skaber du en stærkere indre foundation. NLP-teknikker hjælper dig også med at opbygge resiliens og bedre kommunikationsfærdigheder, som er afgørende for at navigere i udfordrende situationer. Mange organisationer investerer i NLP-træning for at skabe bedre arbejdsmiljøer og forebygge sygefravær relateret til stress.

Hvordan ved jeg om mine arbejdspladsværdier matcher mine personlige værdier?

Start med at identificere dine kernepersonlige værdier – hvad giver dig glæde og tilfredshed? Sammenlign disse med din arbejdsplads’ normer, krav og kultur. Hvis du konstant føler dig anspændt eller oplever indre konflikt på arbejdet, kan det være et tegn på værdikollision. Mærk efter stemningen på din arbejdsplads og observér, om du arbejder imod dine egne overbevisninger. NLP kan hjælpe dig med at få klarhed over dine værdier og finde strategier til enten at tilpasse dig eller søge forandring.

Del denne blog:

Relaterede artikler

Tidligere artikler

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev