
Julen er en tid med forventninger, ønsker og nogle gange bristede drømme. I den forbindelse bringer vi her lidt refleksioner over, hvordan du kan få det, du ønsker dig.
Vi er i den forbindelse kommet i tanker om denne lille historie:
Vi hørte for mange år siden om en kvinde, som ønskede sig en diamantring til jul. Men i stedet for en ring fik hun et køleskab af sin mand. Kvinden blev meget skuffet over køleskabet og sagde det til ham. Manden svarede tørt: “Men du har jo ikke talt om andet end et nyt køleskab i flere måneder”.
Hun havde aldrig fortalt sin mand, hvad hun i virkeligheden ønskede sig. Han skulle gætte det.
Hvorfor fortæller vi det?
Historien beskriver noget centralt, når det kommer til jul og julegaver. Men historien fortæller også noget vigtigt om, hvad der kan ske, hvis vi ikke er tydelige i det hele taget.
Vi kan komme til at tage så utroligt meget fejl, hvis vi ikke siger, hvad vi har brug for. Hvis vi skal gætte os frem til, hvad den anden tænker og føler – og kommer til at tage fejl, kan der virkelig gå galt i relationen. Det kan opleves som meget frustrerende, hvis man ikke får talt sammen om, hvad ens drømme og forventninger er.
Problemet: Vi får bestemte (‘forkerte’) overbevisninger
Problemet er, at vi meget let kan komme til at lave generaliserende overbevisninger om den anden (manden, konen, kæresten, veninden, kollegaen eller chefen), hvis vi ikke er tydelige. Det er overbevisninger, vi kan komme til at opfatte som “sandheder” om, hvordan vi tror den anden er. Måske kan vi tænke, at den anden ikke forstår os. At den anden er ufølsom. Eller at den anden er for selvoptaget.
Det bedste vi kan gøre er i virkeligheden at fortælle den anden, hvad vi gerne vil have. Velvidende at man ikke altid får præcis det, man ønsker sig. Det andet menneske kan have sine grunde til ikke at kunne give præcis det, du ønsker dig. Altid. Hele tiden.
Men sandsynligheden er større, hvis du siger det højt. Og det på en måde som ikke er kontrollerende, ikke-dømmende og ikke-kritiserende. Men sagt i kærlighed og hvor du fortæller, hvorfor det er vigtigt for dig. (Måske er det, det der skal til, for at du føler dig rigtig elsket, forstået, holdt af, værdsat – eller får oplevelsen af at være mere i kontakt med den anden).
Især i julen: Lær at holde fast i roen og fortæl, hvad du har brug for
Du kan lære mere om, hvordan du bliver tydeligere i din kommunikation. Hvordan du får mere ro i maven og bedre åbent og nysgerrigt kan gå dialog med andre. Sandsynligheden for, at du får det, du reelt ønsker dig, vil blive større.
Vi kan anbefale dig at tilmelde dig vores uddannelse NLP Coach Practitioner, hvor du lærer at få en større indre ro og evnen til at stille gode åbne spørgsmål. Vores studerende taler om, hvordan deres forhold til kæresten, konen, manden, børnene og dem på jobbet bliver mere enkelt.
Bedste hilsner
P.S. Hvis der er noget, du vil spørge os om, er du velkommen til at ringe eller skrive. Du kan også booke et decideret studiemøde, hvor vi kan tale om, hvilken uddannelse du med fordel kan vælge i NLP Huset – ud fra dine behov. Se mere her