Overvejer du, om gruppeterapi er noget for dig? Mange spørger sig selv: Kan jeg dele personlige ting med mennesker, jeg ikke kender? Spørgsmålet er helt naturligt. Alligevel viser erfaringen, at fællesskabet ofte kan noget, individuel terapi ikke giver, nemlig spejling, ærlig feedback og en tryg ramme til at øve relationer i praksis. I denne artikel får du viden og pejlemærker, så du kan afgøre: Hvornår giver gruppeterapi mening – og hvornår er andre former for terapi bedre?
Hvornår giver gruppeterapi mening i praksis?
Gruppeterapi er særligt relevant, når dine udfordringer viser sig i samspil med andre. Det kan handle om social usikkerhed og præstationsangst, hvor kroppen husker gamle mønstre fra forskellige sociale rum, du har været i. Gentagne relationsmønstre, fx at du altid ender i pleaser-rollen eller hurtigt trækker dig. Ensomhed og følelsen af at være den eneste med et problem, som gruppen hurtigt kan afdramatisere. Livsovergange som skilsmisse, jobskifte eller forældreskab, hvor nye roller formes i relation med andre, er også oplagte emner. Træning i kommunikation, fx som at bede om hjælp eller give feedback i et trygt “laboratorium”. Kort sagt: Gruppeterapi giver mening, når du har brug for spejling, nye perspektiver og mulighed for at øve relationer i realtid.
Hvornår er gruppeterapi ikke førstevalg?
Der er også situationer, hvor andre terapiformer er bedre at starte med: Akut krise eller svær depression med lav funktionsevne, aktivt misbrug eller ubehandlet traumeaktivering. Her kan individuel terapi eller psykiatrisk støtte være nødvendig først. Gruppeterapi kan dog blive en meningsfuld mulighed senere, når du er mere stabiliseret og er klar til at dele i et trygt rum med flere mennesker.
Sådan foregår et gruppeforløb
Vi arbejder typisk i små hold på 6–8 deltagere, der mødes 2-3 timer hen over en længere periode. Rummet er struktureret med tavshedspligt og klare rammer, respekt for tempo og frivillighed samt fokus på læring – ikke præstation. Vi bruger korte psykoedukative input og enkle NLP-redskaber som ankring af ressourcefulde tilstande, reframing af selvkritiske tanker og perspektivskifte. Det kan lyde teknisk, men opleves jordnært og menneskeligt. Som en deltager sagde: “Jeg troede, jeg ville være den mærkelige. Men nu griner vi, øver os og holder hinanden fast – på en kærlig måde.”
Hvornår giver gruppeterapi mening? To eksempler
Maria, 36 år, konsulent, frygtede at tale på møder. I gruppen trænede hun små skridt: Dybe åndedrag, et diskret “anker” og deling i tryg ramme. Da hun oplevede, at andre genkendte hendes frygt, forsvandt skammen. Efter fire gange kunne hun præsentere et punkt på arbejdet uden at undskylde.
Jonas, 42 år, teamleder, havde tendens til at forklare længe og derefter eksplodere, hvis kollegerne ikke forstod, hvad han havde sagt. I gruppen trænede han at se situationer fra flere perspektiver. Feedbacken fra de andre hjalp ham til at justere sin tone – og få sin pointe igennem uden at hæve stemmen.
Disse cases viser, at gruppeterapi giver mening, når du skal afprøve nye måder at være i relation på – her og nu.
Hvorfor virker gruppeterapi?
Gruppeterapi virker, fordi du får multipel spejling, hvor du ser dig selv gennem flere øjne, tryg eksponering i små doser med støtte, ansvar og tilhør, der gør det lettere at møde op, og live læring, hvor redskaber som ankring, reframing og præcise spørgsmål bliver levende i relationer.
Hvornår giver gruppeterapi mening for professionelle?
Mange fagpersoner vælger også gruppeterapi som en del af deres faglige udvikling. Hvis du arbejder med mennesker, kan en gruppe være et vigtigt rum til at afprøve kommunikation, få feedback og sikre kvalitet i dit arbejde. For terapeuter, coaches og ledere giver det en ekstra dimension, at man både udvikler sig personligt og professionelt i et trygt fællesskab. Derfor er spørgsmålet ikke kun privat: Hvornår giver gruppeterapi mening i mit arbejdsliv? Svaret er ofte, når du vil have bæredygtige redskaber og relationel træning, som holder på længere sigt.
Hvornår giver gruppeterapi mening i et længere forløb?
Nogle oplever, at de får mest ud af gruppeterapi, når det kombineres med andre ftyper terapi. Måske starter du i individuel terapi for at skabe ro og overblik, og derefter bliver gruppen et trygt øvelokale til at afprøve nye vaner. Andre vælger gruppeterapi som supplement til coaching eller supervision, fordi de ønsker at træne konkrete relationelle færdigheder i praksis. Her er det oplagt at spørge: Hvornår giver gruppeterapi mening i et længere udviklingsforløb? Svaret er ofte, at når du vil sikre dig, at indsigt ikke bliver i hovedet, men forankres i kroppen gennem spejling, feedback og kontinuitet i fællesskabet, så er et længere forløb med gruppeterapi et godt valg.
Din beslutningsguide: Er du klar?
Tænk i tre niveauer: Behov – matcher dit tema gruppens styrker som relationer, mod og kommunikation? Parathed – kan du være i rummet, selv uden at sige meget i starten? Rammer – kan du prioritere kontinuitet og vælge en gruppe ledet af erfarne psykoterapeuter?
Når du stiller dig selv disse spørgsmål, bliver det lettere at svare ærligt på hovedspørgsmålet: Hvornår giver gruppeterapi mening for mig – her og nu?
Hvornår giver gruppeterapi mening – og hvornår noget andet?
Beslutningen er din. Gruppeterapi er ikke for alle, men for mange er det netop dér, forandringen bliver til virkelighed – i mødet med andre, i spejlingen, i øvelsen. Skepsis er velkommen. Brug den aktivt: Skriv dine spørgsmål ned, tag en uforpligtende samtale – og mærk efter, hvad der giver mening for dig lige nu. Relationerne er din læremester, især når du ønsker tryg træning sammen med andre, der vil det samme. Hvornår giver gruppeterapi mening? Når du er klar til at lade fællesskabet spejle det mod, du allerede har.
Kompetente gruppeterapeuter
Gruppeterapeuterne i NLP Huset er alle certificerede NLP Psykoterapeuter, som er medlem af Dansk Psykoterapeutforening. Du kan også møde psykoterapeutstuderende, som er under supervision af underviserne på vores psykoterapeutuddannelse – og det sikrer, at du altid er i de bedste hænder.
Læs mere om vores forskellige gruppeteraputiske tilbud
Ofte stillede spørgsmål
Hvad kendetegner et trygt gruppeterapiforløb?
Små hold (typisk 6–8 deltagere), klare rammer om tavshedspligt og frivillighed, og en fast struktur med check-in, fokusøvelser og opsamling. En erfaren gruppeleder sætter tempo og sikrer, at du ikke presses ud over dine grænser. Der arbejdes både med deling, øvelse og konkret handlingsplan til hverdagen.
Hvordan ved jeg, om jeg skal vælge gruppeterapi eller individuel terapi?
Vælg gruppeterapi, når dine temaer udfolder sig i relationer (kommunikation, grænser, skam i sociale rum), og hvis du vil træne nye strategier sammen med andre. Vælg individuel terapi, hvis du står i akut krise, svær depression eller har brug for dyb stabilisering først. Mange kombinerer forløbene i en naturlig progression.
Hvilke NLP-redskaber bruges typisk i en gruppe?
Vi anvender sansebaseret nærvær og ankring for at skabe ro, reframing til at ændre fastlåste fortolkninger, præcise spørgsmål fra meta-modellen til at tydeliggøre behov, samt perspektivskift til at styrke empati og indflydelse. Redskaberne introduceres enkelt og bruges i øvelser og hverdagseksempler.
Hvad hvis jeg er meget nervøs for at dele personlige ting?
Det er naturligt at være nervøs. Du bestemmer selv tempo og hvad du vil dele – det er et grundprincip. Mange starter med at lytte og lave små øvelser. Efter få gange oplever de fleste, at fællesskabet føles trygt, og at det bliver lettere at dele i små, overskuelige skridt. Så hvornår giver gruppeterapi mening: Når du netop har brug for at udfordre dig selv i et socialt rum.
Hvor hurtigt mærker man effekt af gruppeterapi?
Nogle mærker lettelse allerede efter første møde, når bekymringerne fordufter, og de oplever genkendelse. Varig effekt kommer typisk over nogle måneder, hvor du både forstår mønstre og får gentaget træning i de nye strategier. Det vigtigste er kontinuitet og at afprøve små handlinger mellem møderne.
