Psykoterapeut: 4 år er godt nok lang tid!

psykoterapeut

Det tænker mange, når de først hører om vores 4-årige NLP Psykoterapeut uddannelse. Ja, det er lang tid. Men du kan nå at hoppe af flere gange. Holde pause og komme tilbage.

Undervejs på NLP Psykoterapeut uddannelsen får du nemlig forskellige forløb, som du kan bruge til noget konkret.

Efter 1. år har du redskaberne, der gør dig mere nærværende, lyttende og i stand til at stille bedre spørgsmål. Du er blevet bedre til at lede din egen følelsesmæssige tilstand og kan coache andre ud fra grundlæggende modeller. Du bliver certificeret som NLP Practitioner – en uddannelse, som findes i rigtigt mange lande rundt omkring på kloden.

Efter 2. år kan du nedsætte dig som coach. Du kan sætte et lille skilt på døren og tage imod klienter. Du har nemlig coachet mange gange og har fået erfaring med at arbejde kreativt med coaching og NLP. Du bliver certificeret som NLP Master Coach

Efter 3. år bliver du gradvist mere fagligt og personligt robust, så du kan håndtere og hjælpe mennesker gennem det svære og det tilsyneladende meningsløse. Du er formodentlig begyndt at have klienter for langsomt at starte din klinik op. Du kan et par aftener om ugen bruge NLP Husets terapilokaler, og du skal til at tage penge for sessionerne. 3. år afsluttes med en årsprøve, som skal bestås, før du kan gå videre på 4. og afsluttende år.

Efter 4. år er du uddannet NLP Psykoterapeut (MPF – dvs. du kan blive medlem af Psykoterapeutforeningen, da vores uddannelse er godkendt og anbefalet af foreningen). Du kan nu arbejde som terapeut for klienter enkeltvis eller i grupper.

Du kan også tage uddannelsen som en faglig efteruddannelse – det gør fx mange psykologer, læger, psykiatere, skolelærere, pædagoger, jordemødre og sygeplejersker for at styrke deres faglige profil.

At være uddannet og arbejde som psykoterapeut

At gennemføre en 4-årig uddannelse som NLP Psykoterapeut er mere end blot at opnå en titel – det er en personlig og faglig rejse, hvor du gradvist vokser ind i rollen som terapeut. Du opbygger ikke bare viden og redskaber, men også en dyb forståelse for menneskelig adfærd, følelser og forandringsprocesser. Når du er færdiguddannet, har du ikke blot lært at arbejde med klienter – du har også lært at være til stede på en måde, der skaber ægte kontakt og tillid. Mange beskriver det som en af de mest meningsfulde gaver ved arbejdet: At være vidne til et andet menneskes udvikling og at kunne støtte dem i at finde fodfæste, håb og retning i livet.

Glæden ved at arbejde som psykoterapeut ligger i netop dette møde – det autentiske, nærværende og dybe møde mellem mennesker. Det kan være krævende, ja, men det er også dybt tilfredsstillende. Du ser forandringer ske, mærker tilliden vokse og oplever, hvordan dine kompetencer gør en reel forskel. Det er et arbejde, hvor man aldrig holder op med at lære – både om andre og sig selv. Og det er et arbejde, som mange oplever som en livsvej mere end blot et erhverv. At være psykoterapeut handler ikke kun om teknikker og modeller, men om at kunne møde andre med respekt, nærvær og en oprigtig nysgerrighed. Det er en gave – både at give og at modtage.

Læs her vores artikel om, hvad en psykoterapeut laver i sin klinik.

Vi reklamerer for dig…

Vi tilbyder at reklamere for dig på vores hjemmeside, mens du er under uddannelse. På den måde finder klienterne lettere frem til dig.

Skal du være én af de få? Der findes kun to skoler i Danmark, der uddanner NLP Psykoterapeuter. Der findes derfor heller ikke mange certificerede NLP Psykoterapeuter.

Brug for en hurtig snak om din rejse?

Udover vores NLP Psykoterapeut uddannesle, kan du finde mange flere spændende uddannelser via vores hjemmeside. Vi målretter vores kurser, så du udvider dine kompetencer både personligt og fagligt. Hvis du er interesseret i en uforpligtende samtale eller vejledning i vores udvalg af uddannelser, skal du være hjertens velkommen til at ringe til os på telefon 49 49 56 57 eller send os en mail

Bedste hilsner

Ove Schroll & Lene Bredahl

P.S. Har du lyst til at følge vores nyhedsbreve, så tilmeld dig her

Del denne blog:

Relaterede artikler

Tidligere artikler

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev