Stresset? Nogle perioder er tempoet så højt, at dagene flyder sammen. Så højt, at kravene på jobbet overstiger det, du realistisk kan nå. De fleste af os har før eller siden mærket kroppen reagere på et højt niveau af belastningshormoner:
Tankemylder, bidt sammen kæbe, hovedpine, søvnbesvær, ændret appetit eller lignende signaler.
Måske har du allerede søgt hjælp, fordi du engang blev stresset. Og måske er der stadig en del af dig, som gerne vil forstå bedre, hvad der egentlig skete, dengang det fyldte.
Fortolkningen er afgørende for din stress
Hvis vi kort skal ridse op, hvad der typisk fører til stress, kan du tage udgangspunkt i sidste gang, du oplevede at være stresset:
- Hvilken konkret situation stod du i?
- Hvordan opfattede og fortolkede du situationen?
- Hvordan reagerede din krop på den fortolkning? (Fx tankemylder, rygsmerter, søvnforstyrrelser…).
Når vi bliver meget pressede, hænger det i høj grad sammen med, hvilken betydning vi tillægger det, vi oplever – og dermed, hvor stor stress vi sætter kroppen under.
Leveregler kan volde dig problemer
Gennem opvæksten har vi alle samlet erfaringer, som vi har tolket og bygget videre på. Noget af det bliver til grundlæggende “leveregler”, som senere i livet bestemmer, hvordan vi opfatter os selv og andre – også i forhold til stress.
En leveregel er en enkel sætning, som engang gav god mening i de omstændigheder, du levede i.
Levereglen kunne fx lyde: “Hvis jeg ikke gør alt helt perfekt, er jeg ikke værd at elske”.
Måske hang den sammen med et stærkt ønske om at blive elsket af dine forældre – og en oplevelse af kun at være rigtig velkommen, når du gjorde alting perfekt i deres øjne. Den samme leveregel kan give dig store udfordringer som voksen.
For det er nærmest umuligt at gøre alting “perfekt”. Især når du har travlt. Det øger risikoen for stress, og det kan udvikle sig til alvorlig stress, hvis du ikke får hjælp til at undersøge dine leveregler og begrænsende overbevisninger.
Virkeligheden forvrænges
Hvis du bliver alvorligt stresset, kan du komme til at tænke mere firkantet om dig selv og situationen. En del mennesker begynder at få katastrofetanker og frygte at ting kan gå galt.
En katastrofetanke kunne fx være, at du forestiller dig, at du kommer til at begå en alvorlig fejl. En anden katastrofetanke kunne være, at du frygter eller tror at du blive fyret.
Øvelse
Vi vil invitere dig til at lave denne lille øvelse. Tag dig tid til at se nærmere på dig selv:
– Hvad er årsagen til, at du overhovedet nåede derhen, hvor du blev stresset?
– Hvilken leveregel kan ligge bag?
Vær realistisk
“Men hvis alt omkring mig var perfekt, ville jeg jo have det godt”. Sådan er der mange, der bevidst eller ubevidst tænker. Men tanken om det perfekte og det, at være i evig balance, er en myte.
Det er langt mere konstruktivt at se realistisk på din situation her og nu, med alt hvad det indebærer. Man ved, at mennesker i ekstremt svære situationer, der på éngang kan se sin situation realistisk i øjnene og bevare håbet, klarer sig bedst i livet.
Vi tænker på Stockdale paradokset, hvor den amerikanske viceadmiral James Stockdale overlevede 7 års gidseltagning under Vietnamkrigen. Med sin realistiske tilgang til den håbløse situation, hvor han så rædslerne i øjnene og samtidig bevarede håbet, kunne han holde fast i sit mentale velbefindende og overleve både fysisk og psykisk.
Vi er frie i den ramme, vi har
Ligesom James Stockdale er det befordrende at leve ud fra det tanke, at vi er frie i den ramme, vi har. Uanset, hvor lille den måtte være. Det er en af eksistensfilosofferne – Heideggers – pointer, nemlig, at vi som mennesker altid er i gang med at eksistere i en af vores muligheder. Men at der jo ikke er nogen, der siger, at muligheden er god…
Vi må acceptere, at vi som terningerne i et bæger er “kastet” ind i verden med forskellige vilkår og forudsætninger (familie, historisk situation, samfund mv). Og at vi i den ramme kan tage friheden til os og vælge derfra. Ligesom Stockdale gjorde.
Øvelse:
Vi vil invitere dig til at lave denne lille øvelse:
- Kan du acceptere lidt mere af dine rammer (på job eller privat) lige nu, når du samtidig ved, at dit liv vil se komme til at se anderledes og lysere ud på et tidspunkt?
- Alene accepten af situationen og vilkårene lige nu, kan gøre din lidelse og frustration lidt mindre.
Når det er sagt, er vi helt med på, at der findes ledelse og opgaver, som skaber voldsom stress. Hvor man ikke bare kan eller skal acceptere tingene. Og en del mennesker, der har prøvet at gå ned med stress en eller flere gange, siger til sig selv: “Jeg kan ikke tåle at blive stresset igen”.
Vi har brug for at blive udfordret en gang imellem
Det er et problem, hvis du gør alt for at undgå stress. For hvis du aldrig bliver udsat for stress, falder dit nervesystem så meget til ro, at du faktisk får problemer med at klare de svære situationer i livet.
Vi har nemlig brug for at blive udfordret af opgaver, som indimellem er på grænsen af, hvad vi tror, vi kan. Vi kan selv – eller med den rette hjælp – lære at styre vores nervesystem og hjerne og optræne robusthed.
Så på den ene side skal vi lære at komme op i gear og få mobiliseret energi til at klare opgaverne, og på den anden side skal vi lære at trykke på den indre “bremse”, så vi kommer ned i gear og bliver rolige og afslappede indimellem. Det sidste er typisk det, der der kan volde problemer.
Vi kan klare livets udfordringer
Ifølge den amerikanske psykolog Kelly McGonigal har man undersøgt sammenhængen mellem, hvordan menneskers indstilling er til stress, og hvor gamle de bliver.
Tror vi på, at stress er farligt, og undgår vi det så vidt muligt, er der en statistisk tendens til at dø tidligere end mennesker, der ser stress som en naturlig del af livet. Kelly McGonigal understreger i TED-talken “How to make stress your friend” (2013), at vi selv kan gøre noget: Vi kan vælge at tro på, at vores krop kan holde til at klare livets udfordringer.
Hvis du tænker, at dine stresstegn fra kroppen (fx hjertebanken) er med til at hjælpe dig med at blive kampklar, vil din krop reagere mere hensigtsmæssigt og rent faktisk bedre kunne klare at være i en midlertidig stresstilstand.
Kelly McGonigal kommer også med en anden vigtig pointe:
I stress kan vi forbinde os med andre
Når vi går efter et meningsfuldt mål og oplever (en rimelig mængde) stress, som vi tror, vi kan håndtere, vil der ske dette: Hormonet oxytocin udløses, og det giver os lyst til at forbinde os med andre og søge støtte og glæde. Når vi føler os forbundne, virker det positivt tilbage på hjertet og hjernen. Vi bliver stærkere… Se den inspirerende TED-talk lige her (og overvej lige, om du har brug for at gentænke dit syn på stress).
Det er dog vigtigt at pointere, at kronisk stress IKKE er godt for hverken krop eller sjæl…
At vågne op til sit liv
Det er godt at kunne træde på den mentale “speeder” og få energi – og nå en masse. Samtidig skal vi kunne komme ned i gear igen og falde til ro. Det er de mekanismer, der inden for hjerneforskning kaldes for det sympatiske nervesystem og det parasympatiske nervesystem.
Der findes en god evidensbaseret metode til at regulere stress og skabe balance imellem de to dele af vores nervesystem: Mindfulness. Sådan beskriver Psykiatrifonden mindfulness. Vi er meget enige.
“Mindfulness går ud på at vågne op til det liv, du har lige nu. Til det liv, der er i dette øjeblik, på en måde, hvor du er venlig mod dig selv.”
Du beroliger dig selv sådan her
En simpel mindfulness-øvelse kan faktisk “bypasse” dit nervesystem, så du får mere ro i hovedet. Men ikke nok med det:
En mindfulnessøvelse kan også bruges til at forstå lidt mere af, hvordan du egentlig har det. Og ikke mindst: Hvad du har brug for.
Her er en simpel øvelse, du kan starte med, hvis du ikke har prøvet mindfulness før:
1. Tag en pause.
2. Sæt dig i en stol med lukkede øjne og træk vejret helt ned i maven, langsomt.
3. For hver indånding og udånding tæller du, indtil du er nået til 10.
4. Når du er nået til 10, tæller du bagfra tilbage til 1.
Du vil sikkert mærke, at dine tanker flakser lidt rundt undervejs. Sådan er sindet. Bare lad tankerne være og vend tilbage til åndedrættet. Det er vigtigt, at du har en venlig indstilling til dig selv imens.
Mens du stadig sidder med lukkede øjne, kan du følge denne lille analysemodel og spørge dig selv:
– Hvad mærker du i kroppen?
– Hvad føler du?
– Hvordan er tankerne?
– Hvilken adfærd har du?
Sid og mærk dig selv med venlighed, uanset hvordan du har det.
Efter pausen kan du opleve et lidt større overblik over dig selv og din situation.
Den lille øvelse er bare én af de måder, du kan arbejde med din stress. Sagen er, at vi kan træne vores hjerne, ligesom vi kan træne vores krop. Hjernen – og du – vil blive mere robust med mental fitness, hvis du gør det til en vane.
Find motivationen igen
De fleste store virksomheder og offentlige organisationer vil et bestemt sted hen. Det spændende er, hvordan du som medarbejder kan se dig selv der, i strategien. Hvordan kan du som medarbejder hver dag mærke motivationen for dit job? Så du ikke bare ender i, at det er noget du SKAL GØRE, MÅ GØRE, BØR GØRE…
Når mennesker er utilfredse og begynder at brokke sig derhjemme – eller måske bliver stressede – ser vi i hvert fald én forklaring: Det kan handle om, at de ikke kan se sig selv i virksomhedens strategi og mål – og har glemt deres motivation for jobbet. Begynder de i stedet for at tænke: “Jeg vil det her”, fordi det giver dem noget af det, der er vigtigt for dem i deres liv, kan det igen blive lystfyldt at gå på arbejde.
Lige nu er der hver dag 30.000 mennesker sygemeldt med stress i Danmark…. Vi vil vove den påstand, at nogle af dem ville kunne hjælpes med mentale redskaber. Vi hjælper allerede nogle af dem på vores NLP-uddannelser.
Uanset om du er stresset eller ej, vil en NLP-uddannelse for de fleste være øjenåbnende. Du får redskaberne til at forstå mere af, hvad der foregår inden i dig og i samspillet med andre. Vi ved fra undersøgelser, at mennesker, der arbejder med omsorg eller hjælper andre mennesker, kan opleve det som psykisk belastende. De rette personlige redskaber kan hjælpe og forbygge omsorgstræthed og udbrændthed.
Hvorfor lige NLP?
Med NLP lærer du mange ting. Du lærer at forstå dig selv og andre bedre – og at arbejde med din kommunikation. Moderne hjerneforskning understøtter det, vi allerede godt vidste i forvejen i NLP:
Det er muligt at træne nye måder at tænke, opleve og kommunikere på, så man opnår en varig forandring med større glæde og tilfredshed. Har du lyst til mere viden og samtidig kunne forstå din stress, anbefaler vi en grundlæggende NLP-uddannelse. Uddannelsen NLP Practitioner er et godt sted at starte.
Ny bog om eksistentielle livskriser – og stress
I bogen “Du er her ikke” følger vi tre hovedpersoner, mens de gennemlever forskellige eksistentielle livskriser. En af hovedpersonerne kollapser undervejs af stress med alt, hvad det medfører af personlige, familie- og karrieremæssige udfordringer. Bogen er skrevet af Lene Bredahl, der gennem sit arbejdsliv har mødt (alt for) mange mennesker med stress inde på livet.
Ofte stillede spørgsmål
Hvordan kan jeg genkende de tidlige tegn på stress for at forebygge alvorlig stress?
De tidlige tegn på stress inkluderer ofte tankemylder, spændinger i kæben, hovedpine og søvnbesvær. Hvis du oplever disse symptomer regelmæssigt, kan det være et tegn på, at dit stressniveau stiger. Det er vigtigt at lytte til kroppens signaler og tage pauser, når du mærker de første symptomer, så du kan forebygge at udvikle kronisk stress.
Hvad er forskellen mellem godt stress og skadeligt stress på arbejdspladsen?
Godt stress opstår, når vi føler os udfordret på en måde, vi tror vi kan håndtere, og det kan faktisk gøre os stærkere og mere robuste. Skadeligt stress opstår, når kravene på jobbet konstant overstiger vores kapacitet over en længere periode. Kronisk stress på arbejdspladsen kan føre til udbrændthed og sygemelding, mens moderate udfordringer kan øge vores præstation og velbefindende.
Hvordan kan mindfulness øvelser hjælpe med at håndtere stress i hverdagen?
Mindfulness øvelser kan hjælpe med at regulere dit nervesystem og skabe balance mellem det sympatiske og parasympatiske nervesystem. Enkle øvelser som at fokusere på åndedrættet og tælle til 10 kan faktisk “bypasse” dit nervesystem og give mere ro i hovedet. Regelmæssig mindfulness praksis træner din hjerne til bedre at kunne håndtere stressfulde situationer og skabe større selvbevidsthed.
Hvad er leveregler og hvordan påvirker de min oplevelse af stress?
Leveregler er grundlæggende overbevisninger, vi har dannet i vores opvækst, som kan lyde som “Hvis jeg ikke gør alt perfekt, er jeg ikke værd at elske”. Disse leveregler påvirker, hvordan vi fortolker situationer som voksne og kan skabe unødvendig stress. Ved at identificere og udfordre disse begrænsende overbevisninger kan du reducere dit stressniveau og opnå en mere realistisk tilgang til livets udfordringer.
Hvornår bør jeg søge professionel hjælp til stress og udbrændthed?
Du bør søge professionel hjælp, hvis stresssymptomerne påvirker din dagligdag i længere perioder, eller hvis du oplever kronisk træthed, søvnproblemer og tab af motivation over flere uger. Hvis du tidligere har været sygemeldt med stress og mærker lignende symptomer igen, er det vigtigt at handle tidligt. En grundlæggende NLP-uddannelse eller terapi kan give dig redskaberne til at forstå og håndtere stress mere effektivt.
Facebook Comments