Stresset? Indimellem har vi travlt. Så travlt faktisk, at kravene på jobbet overstiger det, vi kan nå. De fleste af os har på et eller andet tidspunkt oplevet symptomer på, at kroppen er fyldt med stresshormoner:
Tankemylder, spændinger i kæben, ondt i hovedet, søvnbesvær, ændringer i appetitten eller lignende.
Måske har du allerede søgt hjælp, fordi du engang var stresset. Og måske har en del af dig lyst til vide mere om, hvad der egentlig foregik.
Fortolkningen er afgørende for din stress
For at skitsere ultrakort, hvad der fører til stress, kan du tænke på sidste gang, du var stresset:
1. Hvilken situation var der tale om?
2. Hvordan opfattede og fortolkede du situationen?
3. Hvordan reagerede din krop på fortolkningen? (Fx tankemylder, rygsmerter, søvnproblemer…).
Når vi bliver stressede, hænger det i høj grad sammen med, hvilken betydning vil tillægger det, vi oplever.
Leveregler kan volde dig problemer
Gennem vores opvækst har vi alle sammen fået nogle erfaringer med os, vi har fortolket og som er blevet til grundlæggende “leveregler”. Mange af vores fortolkninger som voksne vil så at sige lægge sig ovenpå de grundlæggende leveregler.
En leveregel er en simpel sætning, som gav mening engang ud fra de omstændigheder, du levede i.
Levereglen kunne fx lyde: “Hvis jeg ikke gør alt helt perfekt, er jeg ikke værd at elske”.
Den kan hænge sammen med, at du ønskede at blive elsket af dine forældre, men oplevede at blive afvist, hvis du ikke altid var perfekt i dine forældres øjne. Den samme leveregel vil volde dig problemer som voksen.
Det er meget svært at gøre alt “perfekt”. Især hvis du har travlt. Det giver stress, og det kan føre til alvorlig stress, hvis du ikke får hjælp til at kigge på dine leveregler og begrænsende overbevisninger.
Virkeligheden forvrænges
Hvis du bliver alvorligt stresset, kan du komme til at tænke mere firkantet om dig selv og situationen. En del mennesker begynder at få katastrofetanker og frygte at ting kan gå galt.
En katastrofetanke kunne fx være, at du forestiller dig, at du kommer til at begå en alvorlig fejl. En anden katastrofetanke kunne være, at du frygter eller tror at du blive fyret.
Øvelse
Vi vil invitere dig til at lave denne lille øvelse. Tag dig tid til at se nærmere på dig selv:
– Hvad er årsagen til, at du overhovedet nåede derhen, hvor du blev stresset?
– Hvilken leveregel kan ligge bag?
Vær realistisk
“Men hvis alt omkring mig var perfekt, ville jeg jo have det godt”. Sådan er der mange, der bevidst eller ubevidst tænker. Men tanken om det perfekte og det, at være i evig balance, er en myte.
Det er langt mere konstruktivt at se realistisk på din situation her og nu, med alt hvad det indebærer. Man ved, at mennesker i ekstremt svære situationer, der på éngang kan se sin situation realistisk i øjnene og bevare håbet, klarer sig bedst i livet.
Vi tænker på Stockdale paradokset, hvor den amerikanske viceadmiral James Stockdale overlevede 7 års gidseltagning under Vietnamkrigen. Med sin realistiske tilgang til den håbløse situation, hvor han så rædslerne i øjnene og samtidig bevarede håbet, kunne han holde fast i sit mentale velbefindende og overleve både fysisk og psykisk.
Vi er frie i den ramme, vi har
Ligesom James Stockdale er det befordrende at leve ud fra det tanke, at vi er frie i den ramme, vi har. Uanset, hvor lille den måtte være. Det er en af eksistensfilosofferne – Heideggers – pointer, nemlig, at vi som mennesker altid er i gang med at eksistere i en af vores muligheder. Men at der jo ikke er nogen, der siger, at muligheden er god…
Vi må acceptere, at vi som terningerne i et bæger er “kastet” ind i verden med forskellige vilkår og forudsætninger (familie, historisk situation, samfund mv). Og at vi i den ramme kan tage friheden til os og vælge derfra. Ligesom Stockdale gjorde.
Øvelse:
Vi vil invitere dig til at lave denne lille øvelse:
- Kan du acceptere lidt mere af dine rammer (på job eller privat) lige nu, når du samtidig ved, at dit liv vil se komme til at se anderledes og lysere ud på et tidspunkt?
- Alene accepten af situationen og vilkårene lige nu, kan gøre din lidelse og frustration lidt mindre.
Når det er sagt, er vi helt med på, at der findes ledelse og opgaver, som skaber voldsom stress. Hvor man ikke bare kan eller skal acceptere tingene. Og en del mennesker, der har prøvet at gå ned med stress en eller flere gange, siger til sig selv: “Jeg kan ikke tåle at blive stresset igen”.
Vi har brug for at blive udfordret en gang imellem
Det er et problem, hvis du gør alt for at undgå stress. For hvis du aldrig bliver udsat for stress, falder dit nervesystem så meget til ro, at du faktisk får problemer med at klare de svære situationer i livet.
Vi har nemlig brug for at blive udfordret af opgaver, som indimellem er på grænsen af, hvad vi tror, vi kan. Vi kan selv – eller med den rette hjælp – lære at styre vores nervesystem og hjerne og optræne robusthed.
Så på den ene side skal vi lære at komme op i gear og få mobiliseret energi til at klare opgaverne, og på den anden side skal vi lære at trykke på den indre “bremse”, så vi kommer ned i gear og bliver rolige og afslappede indimellem. Det sidste er typisk det, der der kan volde problemer.
Vi kan klare livets udfordringer
Ifølge den amerikanske psykolog Kelly McGonigal har man undersøgt sammenhængen mellem, hvordan menneskers indstilling er til stress, og hvor gamle de bliver.
Tror vi på, at stress er farligt, og undgår vi det så vidt muligt, er der en statistisk tendens til at dø tidligere end mennesker, der ser stress som en naturlig del af livet. Kelly McGonigal understreger i TED-talken “How to make stress your friend” (2013), at vi selv kan gøre noget: Vi kan vælge at tro på, at vores krop kan holde til at klare livets udfordringer.
Hvis du tænker, at dine stresstegn fra kroppen (fx hjertebanken) er med til at hjælpe dig med at blive kampklar, vil din krop reagere mere hensigtsmæssigt og rent faktisk bedre kunne klare at være i en midlertidig stresstilstand.
Kelly McGonigal kommer også med en anden vigtig pointe:
I stress kan vi forbinde os med andre
Når vi går efter et meningsfuldt mål og oplever (en rimelig mængde) stress, som vi tror, vi kan håndtere, vil der ske dette: Hormonet oxytocin udløses, og det giver os lyst til at forbinde os med andre og søge støtte og glæde. Når vi føler os forbundne, virker det positivt tilbage på hjertet og hjernen. Vi bliver stærkere… Se den inspirerende TED-talk lige her (og overvej lige, om du har brug for at gentænke dit syn på stress).
Det er dog vigtigt at pointere, at kronisk stress IKKE er godt for hverken krop eller sjæl…
At vågne op til sit liv
Det er godt at kunne træde på den mentale “speeder” og få energi – og nå en masse. Samtidig skal vi kunne komme ned i gear igen og falde til ro. Det er de mekanismer, der inden for hjerneforskning kaldes for det sympatiske nervesystem og det parasympatiske nervesystem.
Der findes en god evidensbaseret metode til at regulere stress og skabe balance imellem de to dele af vores nervesystem: Mindfulness.
“Mindfulness går ud på at vågne op til det liv, du har lige nu. Til det liv, der er i dette øjeblik, på en måde, hvor du er venlig mod dig selv.”
Sådan beskriver Psykiatrifonden mindfulness. Vi er meget enige.
Du beroliger dig selv sådan her
En simpel mindfulness-øvelse kan faktisk “bypasse” dit nervesystem, så du får mere ro i hovedet. Men ikke nok med det:
En mindfulnessøvelse kan også bruges til at forstå lidt mere af, hvordan du egentlig har det. Og ikke mindst: Hvad du har brug for.
Her er en simpel øvelse, du kan starte med, hvis du ikke har prøvet mindfulness før:
1. Tag en pause.
2. Sæt dig i en stol med lukkede øjne og træk vejret helt ned i maven, langsomt.
3. For hver indånding og udånding tæller du, indtil du er nået til 10.
4. Når du er nået til 10, tæller du bagfra tilbage til 1.
Du vil sikkert mærke, at dine tanker flakser lidt rundt undervejs. Sådan er sindet. Bare lad tankerne være og vend tilbage til åndedrættet. Det er vigtigt, at du har en venlig indstilling til dig selv imens.
Mens du stadig sidder med lukkede øjne, kan du følge denne lille analysemodel og spørge dig selv:
– Hvad mærker du i kroppen?
– Hvad føler du?
– Hvordan er tankerne?
– Hvilken adfærd har du?
Sid og mærk dig selv med venlighed, uanset hvordan du har det.
Efter pausen kan du opleve et lidt større overblik over dig selv og din situation.
Den lille øvelse er bare én af de måder, du kan arbejde med din stress. Sagen er, at vi kan træne vores hjerne, ligesom vi kan træne vores krop. Hjernen – og du – vil blive mere robust med mental fitness, hvis du gør det til en vane.
Find motivationen igen
De fleste store virksomheder og offentlige organisationer vil et bestemt sted hen. Det spændende er, hvordan du som medarbejder kan se dig selv der, i strategien. Hvordan kan du som medarbejder hver dag mærke motivationen for dit job? Så du ikke bare ender i, at det er noget du SKAL GØRE, MÅ GØRE, BØR GØRE…
Når mennesker er utilfredse og begynder at brokke sig derhjemme – eller måske bliver stressede – ser vi i hvert fald én forklaring: Det kan handle om, at de ikke kan se sig selv i virksomhedens strategi og mål – og har glemt deres motivation for jobbet. Begynder de i stedet for at tænke: “Jeg vil det her”, fordi det giver dem noget af det, der er vigtigt for dem i deres liv, kan det igen blive lystfyldt at gå på arbejde.
Lige nu er der hver dag 30.000 mennesker sygemeldt med stress i Danmark…. Vi vil vove den påstand, at nogle af dem ville kunne hjælpes med mentale redskaber. Vi hjælper allerede nogle af dem på vores NLP-uddannelser.
Uanset om du er stresset eller ej, vil en NLP-uddannelse for de fleste være øjenåbnende. Du får redskaberne til at forstå mere af, hvad der foregår inden i dig og i samspillet med andre. Vi ved fra undersøgelser, at mennesker, der arbejder med omsorg eller hjælper andre mennesker, kan opleve det som psykisk belastende. De rette personlige redskaber kan hjælpe og forbygge omsorgstræthed og udbrændthed.
Hvorfor lige NLP?
Med NLP lærer du mange ting. Du lærer at forstå dig selv og andre bedre – og at arbejde med din kommunikation. Moderne hjerneforskning understøtter det, vi allerede godt vidste i forvejen i NLP:
Det er muligt at træne nye måder at tænke, opleve og kommunikere på, så man opnår en varig forandring med større glæde og tilfredshed. Har du lyst til mere viden og samtidig kunne forstå din stress, anbefaler vi en grundlæggende NLP-uddannelse. Uddannelsen NLP Practitioner er et godt sted at starte.
