Følelsesmæssig intelligens og din mentale tilstand er afgørende, uanset om du er leder eller medarbejder.
Hvis du som leder er bevidst om dine følelser og din mentale tilstand, kan du lettere gå forrest og motivere dine medarbejdere, også i modgang. For medarbejderne styrer hele tiden efter dig som leder og bliver ubevidst påvirket af din tilstand. Forskning peger på, at følelsesmæssigt uintelligente ledere kan skabe store problemer i deres organisationer, ja ligefrem være grunden til, at ikke bare medarbejderne men også økonomien lider overlast.
For dig, som er medarbejder, vil et større fokus på din følelsesmæssige intelligens også skabe større tilfredshed i dit arbejdsliv. Og du kan forebygge mistrivsel og stress ved at vide mere om din egen følelsesmæssige intelligens, og hvordan du bedre styrer din mentale tilstand.
Når lederen bruger sin følelsesmæssig intelligens, bliver hun gruppens følelsesmæssige guide
Denne tankegang kommer fra psykologen Daniel Goleman, som har gjort begrebet følelsesmæssig intelligens kendt verden over siden 1995, hvor hans bog af samme navn udkom. Han gør opmærksom på, at ledere til alle tider har “været gruppens følelsesmæssige guide”:
“Leaders have always played a primordial emotional role (…). Throughout history and in culture everywhere, the leader in any human group has been the one to whom others look for assurance and clarity when facing uncertainty or threat, or when there´s a job to be done. The leader acts as the group´s emotional guide”.
Ligesom Daniel Goleman, mener vi i NLP Huset, at det er vigtigt, uanset om man er leder eller medarbejder, at kunne lede sig selv til en hensigtsmæssig følelsesmæssig tilstand. Vi arbejder derfor med forskellige NLP-teknikker, der gør dig i stand til det, og på alle vores uddannelser får du en grundig introduktion til, hvordan du gør det. Med mere 30 års erfaring inden for NLP, coaching og psykoterapi ved vi, at udbyttet er stort.
Udbyttet ved at bruge NLP og følelsesmæssig intelligens
For dig som leder vil du bedre kunne lede andre til at nå deres mål og ikke udelukkende fokusere på opgaven. Som en sidegevinst vil du føle dig mindre stresset og selv blive mere motiveret.
For dig som er medarbejder vil du – ved at blive bevidst om dine følelser i forbindelse med fx en bestemt opgave, en kollega eller chefen – få redskaberne til at flytte dig mentalt. Du vil på den måde også føle dig mindre stresset.
På vores grunduddannelser NLP Coach Practitioner eller NLP Business Practitioner lærer du at arbejde professionelt med din og andres følelsesmæssige intelligens og mentale tilstande. De veluddannede og engagerede undervisere guider dig gennem 4 moduler à 3 dage henimod en internationalt anerkendt certificering i NLP. Og du får inden uddannelsesstart – og undervejs på uddannelsen – tilsendt mere end 30 videoer, som du kan bruge som forberedelse og til repetition.
Vi vil glæde os til at byde dig velkommen i NLP Huset!
Ove Schroll og Lene Bredahl
Her er lidt forslag til et par andre artikler, du måske vil synes om:
Hvad er NLP og hvem udviklede teorien og metoderne?
5 veje til personlig udvikling med NLP