NU TØR JEG VINDE, siger golfspilleren

golf

Da golfspilleren Morten Hedegaard trådte ind i de store lyse lokaler i Valby, var det ikke kun med et drys af sund skepsis.

– Jeg havde meget modstand på det. Jeg syntes, det var for folk, der ikke havde styr på deres eget liv, som skulle fortælle andre, hvordan de skal leve deres, husker golfspilleren, der i dag selv kan kalde sig NLP Coach Practitioner.

Til trods for de bange anelser, dukkede han alligevel op. Og han blev ved med at dukke op, indtil det begyndte at give mening.

– Jeg syntes, det var mærkeligt, men det ændrede sig stille og roligt. Jeg fik pludselig en bevidsthed om, hvad jeg render og laver, siger Morten.

Golf – nu med NLP

Morten arbejder professionelt som golfspiller, og underviser også andre i at svinge køllen. Uddannelsen i NLP har både hjulpet på hans egne resultater og på hans måde at undervise på.

– Jeg kan især se det på mit bundniveau. Jeg er blevet god under pres – det har jeg ikke altid været. Nu tør jeg vinde. Det er altså noget, man skal lære, siger Morten helt seriøst, uden at fortrække en mine.

For det er åbenbart ikke altid let at være den bedste. For vinderen skal holde takketale foran masser af mennesker, vinderen skal tro på det, og vinderen skal turde sætte sit talent på en prøve.

Inden han tvang sig selv på en NLP-uddannelse, fik Morten hjælp af en af NLP Husets ejere, Ove Schroll, til at overkomme sin ”gummiarm.” Der var et eller andet over Ove, som fik Morten overbevist om, at det der NLP rent faktisk kunne et eller andet.

– Han var anderledes, end andre psykologer. Ham kan man ikke bare snakke efter munden. Han blev bare ved med at spørge: ”Hvad mener du med det?”, husker Morten og smiler skævt.

Ove gravede tålmodigt i Mortens stille golfsind, og det begyndte at give positive resultater på banen.

Det var Oves skyld

Når Morten underviser, tager han det hele stille og roligt og helst kun én ting ad gangen. Modsat hans egen træner, der er af den gamle skole.

– Men jeg stolede blindt på ham. Og så var den ikke længere. Nogenlunde samme forklaring kommer han med, når han skal fortælle, hvorfor han meldte sig til NLP-uddannelsen i første omgang.

– Ove mente, at det var noget for mig, siger han – men det kræver altså en uddybning.

– Jeg ved, Ove vil mig det godt, og så overgiver jeg mig. Det er meget sjovt, for sådan er han slet ikke selv. Ham skal man overbevise, det er en dejlig udfordring at have Ove på træningsbanen, griner han.

Morten har spillet siden 1987, og selvom det ikke altid er lige let at finde sponsorer, så elsker han sit job, og han elsker at undervise andre, der har samme kærlighed til sporten.

– Jeg har stadig nerver på – i allerhøjeste grad. Men det er fint. For jeg havner ikke længere i en ond spiral; jeg kommer videre, hvis jeg har et dårligt slag. I dag tror jeg på det – det er nok den største forskel.

Del denne blog:

Relaterede artikler

Tidligere artikler

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev