Vi har alle prøvet at have konflikter med andre mennesker. Ofte er der en konflikt, når noget er gået i stykker i den følelsesmæssige relation mellem to mennesker. Det ser vi fx i parforhold.
Det spændende er at se på, hvordan man kan forebygge konflikter og reetablere relationen i det øjeblik, det er kørt af sporet.
Jeg (Lene) er i gang med at tage en narrativ supervisor uddannelse, hvor det med konflikter er et af emnerne. Det er herfra, jeg gerne vil dele lidt i dag og give dig et råd med på vejen.
Eksempel med et brudt parforhold
Et eksempel kunne være et par, der er gået fra hinanden. Fordi de stadig har børn sammen, er der brug for, at de som to voksne mennesker finder hinanden igen og kan samarbejde. Det er afgørende at gå efter en følelsesmæssig løsning i første omgang.
Et skridt på vejen er, hvis man kan tænke “Der er aldrig nogen, der er forkerte”. For enhver har en historie at fortælle. Det gælder også en nuværende eller tidligere partner. Overvej engang, hvem vi gør de andre til, hvis vi taler dårligt om dem. Det kan give dem følelsen af skam og følelsen af at være forkert.
Et par råd til at forebygge konflikter
For at holde fast i et godt forhold til en anden, fx din kæreste/mand/kone, kan det være vigtigt at forstå den andens intentioner: “Hvad ville du gerne opnå?” kunne du spørge.
Et andet vigtigt spørgsmål kunne være: “Hvad er vigtigt for dig?”
Med spørgsmålene og den andens svar kan du opleve at komme lidt tættere på den anden.
Du får samtidig muligheden for at give udtryk for din egen intention og det, der er vigtigt for dig.
Det at spørge ind til intentioner og værdier er selvfølgelig også en god idé, når det handler om at genetablere et godt forhold til et andet menneske.
Har du lyst til at blive klogere på relationer og fx forstå og arbejde med parforhold professionelt? Så overvej vores NLP Psykoterapeutuddannelse.
Bedste hilsner
partnere og undervisere i NLP Huset