Som led i uddannelsen til psykoterapeut skal studerende deltage i en række forskningsmoduler, som Dansk Psykoterapeutforening udbyder. Otte forskere underviser i videnskabsteorien omkring psykoterapi, kvalitative og kvantitative metoder, fænomenologi og forskningsetik.
Med dette tilbud bidrager psykoterapeutforeningen til at styrke kvaliteten af uddannelserne til psykoterapeut MPF, og i forløbet er der særligt fokus på vigtigheden af praksisbaseret forskning og forskningsbaseret praksis. På den måde bliver en uddannelse som psykoterapeut mere sammenlignelig med de offentlige uddannelser og dermed mere forståelig for omverdenen.
Målet er, at vi som psykoterapeuter MPF bliver mere bevidste om, at hver gang vi modtager en klient i vores praksis, går der et lille forskningsprojekt i gang, hvor vi opstiller nogle hypoteser omkring klienten og klientens behov, som vi løbende monitorerer og tilpasser i vores samtaleforløb.
De mellemliggende tre moduler kan tages i vilkårlig rækkefølge, og alle modulerne kan derfor tages i eget tempo.
Modulerne udbydes ca. 3 gange årligt.
Når du tager psykoterapeutuddannelsen gennem NLP Huset, er det obligatorisk at gennemføre forskningsmodulerne.
Du skal selv tilmelde sig forløbet via Dansk Psykoterapeutforenings hjemmeside.
Beklager, dette hold er desværre fuldt. Kontakt os for at komme på venteliste.
Du har allerede tilføjet den sidste plads til din kurv. Gå til kurven for at gennemføre din tilmelding.
Se kurv