ER DU STADIG I TVIVL?

tvivl_nlp-huset

I de seneste uger har vi skrevet om NLP og coaching. Overvejer du stadig om en uddannelse eller et kursus kunne være noget for dig?

Du kan have nogle forbehold eller indvendinger – og vi har samlet de mest almindelige her:

Virker coaching overhovedet?

Nyere hjerneforskning viser, at du faktisk selv ændrer din hjernes måde at tænke på – ja, altså din måde at tænke på. Du kan træne dig selv op til at tænke, at du kan opnå noget bestemt – fx det, du drømmer om. Men du kan selvfølgelig også vænne dig til at tænke i begrænsninger. Uanset om du vælger at være styret af dine drømme og længsler eller af dine begrænsninger, vil du efter noget tid føle, at det er den naturlige måde at tænke på. Du kan læse mere i Daniel Golemans bog “Hjernen og den følelsesmæssige intelligens” fra 2014.

Hvorfor skal jeg vælge at uddanne mig inden for coaching og NLP, hvis jeg ønsker personlig udvikling? Er det ikke bedre at gå til en psykolog?
For nogle kan det være det rigtige at gå til en psykolog eller en psykoterapeut, men der er flere fordele ved at tage en coach- og NLP-uddannelse hos os. Du er sammen med et hold i et fortroligt rum. Den kontakt, du kan få her, kan være helt unik. Og det kan have en enorm betydning, når du kan spejle dig i de andre på uddannelsen. Du får redskaberne til at forstå og bearbejde uhensigtsmæssige mønstre og forestillinger om dig selv og andre. Og så får du også gratis træning, når du og de andre på holdet (en og en) træner NLP- og coaching-teknikker.

Vi får gode rigtigt gode evalueringer af vores kursister. De fleste fortæller, at de er blevet mere tilfredse i livet og har fået bedre og mere nærende relationer. De kender sig selv og deres reaktioner bedre.

Hvad er en NLP-teknik?

En NLP-teknik er typisk noget med at lægge nogle papstykker ud på gulvet. Man guider den person, man coacher, rundt på papstykkerne som led i coachingen, hvis det giver mening. Det kan være en måde at få styrket motivation, set nærmere på de værdier, man har, at lægge en strategi eller noget helt fjerde. Ved at bevæge sig rundt på papstykkerne får man nye vinkler på sin problemstilling. Det skal opleves!

Hvilke forudsætninger kræver det at tage en NLP-uddannelse?
Det kræver ingen særlige forudsætninger at tage en NLP-uddannelse. Alle uanset uddannelse og baggrund kan have glæde af en NLP-uddannelse til at blive bedre til kommunikation, samarbejde og mulighed for at få en større forståelse af, hvad der styrer dig i forskellige sammenhænge.

Er der bivirkninger forbundet med at bruge NLP og coaching?

Der er ingen bivirkninger forbundet med at bruge NLP og coaching. Vi arbejder fremadrettet og giver mulighed for at mennesker kan vælge at gøre noget andet og mere hensigtsmæssigt end de plejer.

Er det ikke lidt dyrt for en NLP og coachuddannelse?

Vores kurser og uddannelser er ikke dyre i sammenligning med, hvad det koster andre steder. Prisen svarer nogenlunde til et forløb på 10-15 gange hos en psykolog eller psykoterapeut. Alligevel er kvaliteten i top. Evalueringerne fra vores kursister taler for sig selv. Vi bringer løbende bringer interviews med dem i nyhedsbrevet og her på vores blog.

Er du stadig i tvivl?

Sidste chance for at få en håndfuld undervisningsvideoer er den 1. august. Du får adgang til dem nu, hvis du samtidig tilmelder dig enten NLP Coach Practitioner eller NLP Practitioner / NLP Business Practitioner uddannelserne.

De bedste hilsner

Ove Schroll og Lene Bredahl

P.S. Du er selvfølgelig altid velkommen til at ringe til os på telefon 70 21 90 01, hvis du skulle have andre spørgsmål.

P.P.S. Vi er fuldt tilbage efter coronanedlukningen. Vores hold bliver hurtigt fyldt op, så vent ikke for længe med at reservere en plads, hvis du vil med…

P.P.S. Vi håber, du er blevet inspireret – eller måske kender du én som kunne tænkes at blive inspireret af dette blogindlæg? Send endelig linket videre 🙂

Del denne blog:

Tidligere artikler

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev