BEKYMRER DU DIG OGSÅ OVER DET SAMME?

bekymring_nlp-huset

Bekymrer du dig også en gang imellem?

Nogle bekymringer har en funktion. Det, at spekulere over et problem, kan betyde at en løsning kan dukke op.

Journalisten og forfatteren Daniel Goleman forklarer følelsen “bekymring” sådan her:

“En bekymring er på en måde en indstudering af, hvad der kan gå galt, og hvordan man skal
forholde sig til det; bekymringens opgave er at fremlægge positive løsninger i forbindelse med de faremomenter, tilværelsen rummer, ved at se dem i øjnene, før de indfinder sig”
(Følelsernes Intelligens, p. 101, 1995)

Men der kan være en negativ side ved bekymringer:

Problemet er de bekymringer, som du gentager igen og igen, og som aldrig kommer en positiv løsning nærmere. Man bliver følelsesmæssigt kapret. Vedvarende bekymringer skaber en vedvarende ængstelse, som låser den bekymrede person fast i en unuanceret, usmidig holdning til emnet. Det kan føre til angstneuroser som fobier, tvangsforestillinger og panikanfald.

Både bekymringstanker og fobier er tilstande, vi arbejder med inden for NLP – og derfor også i NLP Huset.

Mange bekymrede mennesker har fået dette råd: “Bare tag det roligt, der er ingen grund til at være bekymret”. Men det er faktisk det sidste, man har brug for at høre. Det hjælper ikke.

NLP kan hjælpe

I NLP Huset møder vi ofte kursister, der egentlig kommer, fordi de vil blive endnu dygtigere til kommunikation og samarbejde på deres job. Men de samme mennesker har også bekymringstanker i en eller anden grad. Det kan fx være gentagne bekymringer om at blive fyret, en frygt for at flyve eller en angst for, at der skulle ske deres børn noget i trafikken.

Der findes anvendelige NLP-øvelser, som kan hjælpe på bekymringer. Kursisterne hos os lærer blandt andet metoder til at håndtere det. Og på øveaftnerne, hvor kursisterne coacher hinanden (en til en i et fortroligt rum), har de også mulighed for at få bearbejdet deres bekymringstanker.

Vi hører igen og igen, at folk føler sig hjulpet. Nogle har inden NLP uddannelsen opsøgt hjælp hos psykologer eller terapeuter, men uden at det har hjulpet helt. Ved at få arbejdet med det i NLP Huset, sker der noget andet.

Hvordan virker det?

Du undrer dig måske over, hvordan NLP virker? Det er en måde at skyde genvej til følelserne. At blive bevidst om, hvilke tanker, der sætter bekymringerne i gang. Og teknikker til, hvordan du kan stoppe dine bekymringer. Man gør det ikke bare ved én gangs coaching eller terapi, men ved at blive hjulpet gentagne gange og få en forståelse af, hvad der sker i én. Så viser vores erfaring, at det virker. Kursisterne bliver gladere og lidt mere ubekymrede.

Grundlæggende handler det om at forstå, hvordan din hjerne er indrettet. Der er mindst to dele i hjernen, som kan arbejde sammen eller som kan modarbejde hinanden. Den oprindelige urhjerne – amygdala – ser trusler og tvinger tankeaktiviteten til at beskæftige sig med, hvordan truslen skal behandles. Samtidig ignoreres alt andet imens. Du tænker altså på, hvad der kan gå galt, når du er ‘kapret’ af amygdala.

Når du udfordrer og stiller spørgsmålstegn ved bekymringstankerne, bruger du den nyere del af hjernen, den del der har med planlægning og strategi at gøre. Det er din fornuft, der tager over og holder amygdala i skak.

Slip mere fri

I NLP findes der som sagt modeller og øvelser, der kan bevidstgøre dig, så du slipper mere fri.

Oplever du selv indimellem uhensigtsmæssige bekymringstanker, kan vi varmt anbefale NLP Practitioner uddannelsen, som starter op 3 gange om året (januar, maj/juni og september).

Vi har også andre NLP- og mindfulness-uddannelser, så kontakt os gerne for at blive vejledt.

Book en NLP Psykoterapeut

Du har også mulighed for at få hjælp fra en af vores dygtige NLP Psykoterapeuter, hvis du genkender noget af det, vi skriver om i dette blogindlæg. De fleste er netop uddannet i at arbejde med angst, panik, stress og lign.

De bedste hilsner

Ove Schroll og Lene Bredahl

P.S. Vi håber, du er blevet inspireret – eller måske kender du én som kunne tænkes at blive inspireret af dette blogindlæg? Send endelig linket videre 🙂

Del denne blog:

Tidligere artikler

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev