NLP GUIDE I 3 DELE: FORSTÅ EN BID AF DET, DU (MÅSKE) BOKSER MED

ENKEL GUIDE I 3 DELE: FORSTÅ EN BID AF DET, DU (MÅSKE) BOKSER MED Kære læserVi vil gerne give dig et lille indblik i NLP på en ny måde, gennem en helt enkel og lynhurtig NLP guide. Helt gratis faktisk.Vi har – som noget helt nyt – produceret en lang række videoer om NLP, coaching og selvledelse. Videoerne var egentlig tiltænkt vores nuværende kursister under COVID-19 (vi havde NLP Huset lukket ned for fysisk fremmøde og i stedet gennemførte vi undervisningen online sammen med en fyldig videopakke). Det er altså herfra, at du får tre videoer, som er plukket ud af de 100 videoer, vi i alt har produceret.NLP guiden er ingen mirakelkur. Men hvis du arbejder bevidst med NLP, vil du komme til at stå tilbage med et lettere sind – og nogle nye løsninger på dine udfordringer.Til dig, der allerede har taget en NLP uddannelse, kan det måske være interessant at få genopfrisket stoffet med videoerne.

NLP guiden: De tre videoer handler om:

  1. Hvordan din forståelse af dig selv og verden omkring dig er helt unik.
  2. Hvordan du kan bruge Neuro Lingvistisk Programmering (NLP) bevidst til at forstå dig selv og andre bedre.
  3. En konkret NLP-teknik, du kan bruge til at ændre dine følelser og tanker (din tilstand), der måske indimellem er fyldt med et ubehag, en frygt eller en fobi.
I dag starter vi med video 1: Se den allerede nu – eller læs videre først.

Udforsk modellen af verden

Du ved nok godt, at vi tænker og fortolker situationer forskelligt. Det kan være irriterende, for måske føler du, at du har ret og at andre tager fejl.I videoen forklarer jeg, hvordan hvert eneste menneske har sin opfattelse af sig selv og verden. Vi kalder det i NLP for vores “Model af verden”.Vi har hvert vores “filter” i bevidstheden, som vi ser tingene igennem. I NLP Huset sammenligner vi det ofte med, hvordan man laver kaffe på traditionel vis: Du sætter et filter i kaffemaskinen og putter kaffebønner i. Når vandet løber igennem, får du drikkefærdig kaffe, som er blevet filtreret og blevet til noget andet end før.Tilsvarende med vores indre “filter”. Vi får masser af informationer udefra – og tanker, følelser og fornemmelser indefra. Alt sammen kommer igennem et “personligt filter”, som vi kategoriserer vores oplevelser igennem. Vores sind kan nemlig ikke nå at opfange alt og har brug for filteret til at sortere og sætte ting på plads i vores hoved. Dermed opstår vores “model af verden”, som er forskellig fra andres model af verden.Modellen af verden er altså ikke lig med virkeligheden. Men bare en model, en konstruktion, du automatisk har lavet. Når du arbejder med dig selv på en NLP uddannelse, får du så at sige masseret denne model. Du kommer gradvist til at se på dig selv og andre på en mere åben måde – og få øje på flere muligheder.

Se gerne forklaring på “modellen af verden” i videoen

NLP guide øvelse: En enkel måde at se på andre menneskers model af verden, er – helt for dig selv – at forstå, hvad et af dine familiemedlemmer er styret af. Er han eller hun styret af frygt eller drømme? Det kan være med til at give dig et kig ind i det andet menneskes “model af verden”.Alene den nysgerrige tilgang kan ændre en lille smule på jeres relation. Også selvom du ikke fortæller ham eller hende, hvad du opdager.De bedste hilsnerOve Schroll og Lene BredahlP.S. Få de næste 2 videoer direkte i din indbakke ved at tilmelde dig vores nyhedsbrevP.P.S. Vi håber, du er blevet inspireret – eller måske kender du én som kunne tænkes at blive inspireret af dette blogindlæg? Send endelig linket videre 🙂P.P.P.S. Vi er startet igen på de fysiske kurser i NLP Huset. Hvis du overvejer en NLP uddannelse, så tag et kig på vores kursuskalender. Men vær hurtig! Det går stærkt med tilmeldingerne.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er forskellen mellem NLP og traditionel coaching?

NLP fokuserer specifikt på at forstå og ændre de mentale mønstre og kommunikationsprocesser, der sker i vores bevidsthed. Hvor traditionel coaching ofte arbejder med mål og handlingsplaner, anvender NLP konkrete teknikker til at omprogrammere tankemønstre og følelsesmæssige reaktioner. NLP giver dig redskaber til at forstå din egen og andres ‘model af verden’ på et dybere niveau. Det betyder, at du kan skabe mere varige forandringer i din adfærd og dine reaktioner.

Hvor lang tid tager det at lære NLP teknikker for begyndere?

De grundlæggende NLP principper kan du begynde at anvende allerede efter at have set vores gratis videoguide. For at mestre de mere avancerede teknikker kræver det typisk 3-6 måneder med regelmæssig praksis og uddannelse. En grundlæggende NLP uddannelse giver dig et solidt fundament, men ligesom at lære et instrument kræver det vedvarende øvelse at blive dygtig. Det vigtigste er at starte med enkle teknikker og gradvist bygge dine færdigheder op.

Kan NLP hjælpe med at overvinde fobier og angst?

Ja, NLP har nogle meget effektive teknikker til at arbejde med fobier, angst og andre begrænsende følelsesmæssige tilstande. Teknikker som ‘ankring’ og ‘reframing’ kan hjælpe dig med at ændre dine automatiske følelsesmæssige reaktioner på specifikke situationer. Som nævnt i vores tredje video, lærer du konkrete metoder til at ændre ubehagelige følelser og tanker. Det er vigtigt at forstå, at NLP ikke erstatter professionel terapi ved alvorlige psykiske lidelser, men kan være et værdifuldt supplement.

Hvordan kan jeg øve NLP teknikker i hverdagen?

En af de bedste måder at øve NLP på er at starte med at observere din egen og andres kommunikationsmønstre uden at dømme. Øvelsen fra videoen om at forstå familiemedlemmers motivationsmønstre er et perfekt eksempel på hverdagspraksis. Du kan også øve dig i at blive opmærksom på dit eget ‘filter’ når du reagerer på situationer – spørg dig selv hvorfor du fortolker ting som du gør. Små daglige øvelser i bevidsthed om din ‘model af verden’ vil gradvist øge din selvforståelse og empati.

Er NLP videnskabeligt dokumenteret og evidensbaseret?

NLP er baseret på observation og modellering af succesfulde kommunikations- og adfærdsmønstre, men det videnskabelige belæg varierer mellem de forskellige teknikker. Mange af principperne i NLP understøttes af forskning inden for kognitiv psykologi, neuroplasticitet og kommunikationsteori. Det er vigtigt at forstå NLP som et praktisk værktøjssæt snarere end en videnskabelig teori. Mange mennesker oplever positive resultater med NLP teknikker, men som med alle personlige udviklingsmetoder er effektiviteten individuel og kræver aktiv deltagelse og praksis.

Del denne blog:

Relaterede artikler

Tidligere artikler

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev