WOW-EFFEKTEN HOLDER

helene-ottosen

“Når jeg har læst jeres nyhedsbreve i metroen, bussen eller toget, har  det haft sådan en “wow-effekt” på mig. Det er rigtig rart at høre forskellige case-historier fra kursisternes hverdag. Det er jordnært, menneskeligt og ærligt. Jeg har nærmest glædet mig til dem”.

Ordene kommer fra Helene Ottosen, der netop nu er i gang med en NLP Coach Practitioner uddannelse i NLP Huset. For hende har nyhedsbrevene været et vigtigt skridt i beslutningsprocessen om at vælge NLP Huset.

“Jeg har læst nyhedsbrevene både før og efter, jeg er startet i NLP Huset. Jeg tænkte, trods wow-effekt, “kunne det virkelig være sådan?”. Efter jeg er startet i NLP Huset kan jeg se, at det faktisk er et troværdigt billede, nyhedsbrevene har tegnet af uddannelserne. Og jeg har fået meget mere end nyhedsbrevene lovede”.

Selv om Helene kun er halvt igennem NLP Coach Practitioner, har hun fået rigtig meget ud af det, både på arbejde og privat.

“Det har givet mig rigtig meget indsigt i, hvordan jeg er som person i forhold til min kæreste, min bonusdatter, mine veninder og forældre. Jeg havde inden en forestilling om, at jeg ikke generaliserede og ikke plantede følelser i min omgangskreds. Men allerede den første dag fandt jeg ud af, at jeg havde taget fejl. Jeg oplever, at jeg hviler mere i mig selv nu og accepterer min omgangskreds mere end før.”

Helene arbejder i Københavns Lufthavn, hvor hun sælger parfume. Hun mærker allerede en stor forskel, efter hun er startet på uddannelsen.

“Jeg kalibrerer (iagttager) kundens øjenbevægelser, toneleje og ser,  om hun sveder og er stresset. Så forsøger jeg at skabe en god oplevelse for hende, hvor jeg stiller åbne spørgsmål og viser personlig interesse. Kunden går fra at være gæst til at blive en slags “ven”. Mange vender tilbage til mig og siger: “Du vidste, hvad jeg ville have”. Men i virkeligheden lyttede jeg bare og var nærværende.” 

Selve salget går også “supergodt”, ifølge Helene. Tidligere har hun følt, at det var lidt kedeligt at gå på arbejde. Sådan er det ikke mere.

“Jeg føler ikke, jeg har haft en eneste sur kunde de sidste 3-4 uger. Og jeg får at vide, at jeg ser glad ud. Folk spørger, har du vundet i Lotto? Ja, det kan man godt sige, på det personlige plan”.

P.S. Har du lyst til at følge vores nyhedsbreve, så tilmeld dig her

Del denne blog:

Tidligere artikler

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev