Forstå et af tegnene på, at du har været i eksistentiel krise


Skrevet 1. maj 2021 af Lene Bredahl

Meningsloshed
Meningsløshed

Har du haft en periode i dit liv, hvor alt føltes meningsløst?

Det er et helt normalt træk ved mennesker, at de kan opleve meningsløshed, håbløshed eller tomhed for en stund. Især hvis de er i en situation, hvor deres job, familieliv eller fritid ikke giver mening. Måske har de oplevet et tab, som giver dem følelsen af meningsløshed. Det kan være alt fra et meningsløst job, en fyring, en skilsmisse eller et dødsfald.

Du kan også opleve meningsløshed, hvis du er stresset.

Det er helt grundlæggende for mennesker, at de søger en mening i deres tilværelse. Hvis du ikke oplever, at der er en mening med tingene, vil du højst sandsynligt blive frustreret og få forskellige psykiske – og måske også fysiske symptomer.

Der er mindst 10 måder, det kan vise sig på. Følelsen af meningsløshed er en af måderne.

De fleste mennesker har et sug efter at forstå sig selv og det, der sker. Især når der sker ting, der gør ondt og opleves som meningsløse.

En øvelse

Hvis du selv har oplevet en periode med meningsløshed (måske en krise), vil vi opfordre dig til at lave denne øvelse:

Tænk på perioden, hvor du troede, du ville snuble og miste fodfæste i din tilværelse, men alligevel fik du det bedre på et tidspunkt:

  • Hvad hjalp dig?
  • Hvilken mening tillage du siden perioden?
  • Hvilke aspekter af denne oplevelse har hjulpet dig til at udvikle dig som menneske?
    (med andre ord: Hvilken mening tilskriver du oplevelsen i dag?)

Vi håber, du vil bruge øvelsen til at reflektere over dig selv. Meget ofte vil du finde frem til ressourcer eller styrker, du har i dig selv. Noget som modgang kan fremelske. Disse ressourcer kan være med til, at du finder din vej i livet.

De bedste hilsner
Ove Schroll og Lene Bredahl

P.S. Vil du gerne læse mere om NLP, coaching og psykoterapi? Så tilmeld dig gerne vores nyhedsbrev.  

 


Skriv et svar