
Når man starter på et kursus eller en uddannelse, er det vigtigt at man føler sig hjemme. Det gælder selvfølgelig også i NLP Huset. Mød her tre af vores nuværende kursister og hør om deres drømme. Måske kan du se dig selv i selskab med dem? Det er jo vigtigt, at du føler dig hjemme…
Interview med Ida
Hvad håber du på at få ud af gennemføre NLP Practitioner uddannelsen?
“Jeg håber, det kan føre mig tættere på min drøm om at coache. Jeg vil gerne hjælpe andre mennesker med at få et andet perspektiv på livet og et andet mindset”.
Hvordan kan du bruge det, du har lært allerede nu?
“Jeg kan bruge det, når jeg skal aflæse de sårbare unge mennesker, jeg hjælper frivilligt på Camp True North. Jeg tror, jeg vil opleve en større accept og fornemmelse af, hvor de er henne. Jeg vil kunne give slip på dømmende tanker og være optaget af at være nysgerrig.”
Ida, 23 år, 3. sabbatår – receptionist og piccoline Charlie Tango og frivillig på Camp True North
Interview med Anders
Hvad håber du på at få ud af gennemføre NLP Practitioner uddannelsen?
“Jeg tænker, at det er første skridt på vejen til at tage den 4-årige NLP Psykoterapeutuddannelse. Jeg er 58 år og har arbejdet i mange år. Jeg tænker, at når jeg trækker mig tilbage fra arbejdsmarkedet, vil jeg gerne blive ved med at have noget med mennesker at gøre. At arbejde som psykoterapeut vil være en måde at trække sig tilbage. Det vil være et godt supplement til det forestående pensionistliv”.
“Det, der interesserer mig, er hvor meget vi ligner hinanden, og hvor forskelligt vi fortolker vores liv. Langt hen af vejen har vi mange fællestræk og fælles skæbner. Vi burde se verden ret ens. Men det gør vi ikke. Det er vildt interessant, og det gør mig nysgerrig.”
Anders, 58 år. Uddannet cand.pæd.psych. Arbejder som tilsynskonsulent i Socialtilsyn Øst
Interview med Laura
Hvad håber du på at få ud af gennemføre NLP Practitioner uddannelsen?
“Jeg vil gerne bruge det, jeg lærer, i mit job som projektleder. Med NLP uddannelsen håber jeg på at få værktøjer til at øge min gennemslagskraft ved at skabe forandringer og forståelse hos medarbejderne, så projektets budskaber bliver solgt – og modtagerne er med på det”.
Hvordan kan du bruge det, du har lært allerede nu?
“Jeg har fået en anden reflektion over, hvordan jeg møder folk. Jeg er altid smilende og glad og blandt de yngste på arbejdspladsen. Som 30-årig skal jeg tænke over min egen energi og matche dem, jeg skal lede som projektleder. De har måske arbejdet 20 år inden for deres felt, og jeg vil bedre kunne forstå, hvor de er. Undervisningen og træningen kan hjælpe mig med at finde ud af, hvor forandringsopgaven skal starte.”
Laura er 30 år og arbejder som projektleder i den finansielle sektor
Skal du med?
Kan du se dig sammen med disse mennesker? Og har du brug for nogle af de samme kompetencer, der styrker din forståelse af dine relationer? Så kig nærmere på kalenderen herunder. Måske er der et kursus eller en uddannelse, som passer til dig?
De bedste hilsner
P.S. Læs mere om NLP Practitioner uddannelsen lige her