
Louise Gabold fik brugbare værktøjer og flere aha-oplevelser med sig hjem, og ikke mindst fik hun Ommøbleret på sin opfattelse af stress på sin uddannelse til Stress Coach.
– Jeg tog stress kurset, fordi det giver total mening at vide noget om stress, hvis man, som coach, skal arbejde med mennesker på en arbejdsplads. Det er jo en af de største sygdomme i øjeblikket, siger Louise Gabold, der for en længere periode nærmest har haft fast bopæl i NLP Huset.
Hun gik i gang med en NLP Coach Practitioner, og derefter har hun stort set snuppet alle uddannelser fra kataloget én efter én.
Overraskende stresset
Louise mødte op på stress kurset med en stor forventning om at blive klogere på andre, og på hvad både akut og kronisk stress er for en størrelse. Der var dog også lidt uforudsete sidegevinster:
– I løbet af kort tid fandt jeg helt uventet ud af, at jeg har haft mange af de symptomer, der er på stress. Jeg har aldrig være sygemeldt på grund af stress, men pludselig kunne jeg se, at i perioder med spidsbelastning i både familie- og arbejdsliv har min krop været helt oppe og ringe med flere stress-faresignaler.
De signaler, Louise kunne genkende, var blandt andet søvnløshed, hjertebanken, manglende sexlyst, hovedpiner og ufoklarlige muskelsmerter. Noget andet, der overraskede hende, var, at stress ikke nødvendigvis behøver at komme af negative hændelser i livet.
– Lykkelige begivenheder som et bryllup eller flytning til et skønt, nyt hjem kan også give stress. Specielt hvis det kombineres med et pulserende arbejdsliv. Så kan en stor, lykkelig livsbegivenhed være med til at få det hele til at tippe. Det var noget af en aha-oplevelse, at det jo dybest set bare handler om, at der er balance og ressourcer på den individuelle “konto”.
Revision af fordomme
Louise Gabold mødte selv op med en lille samling fordomme i tasken, og de blev grundigt kigget efter i sømmene. – Det var interessant første dag. Alle os, der var i rummet, mente, vi havde travlt, og det var de andre, der blev stressede. Men da vi begyndte at gennemgå symptomer på stress, havde rigtigt mange af os haft flere af symptomerne. Der er utroligt mange fordomme om, hvad stress er, og mange har en tendens til at tro, at det er svage mennesker, der ikke er så vilde med deres job, der bliver ramt. Men sådan hænger det slet ikke sammen.
Nogle af de ting, der ifølge Louise er almindeligt at tro om stress, er: Vi tror stress rammer ubevidste/ureflekterede mennesker. Og vi tror, stress handler om kompetencer. Men det kan sagtens ramme en virkelig dygtig person, som har svært ved at disponere sin tid. Stress kan også ramme på grund af mobning og dårligt arbejdsmiljø. Du kan også blive ramt, hvis du har for lidt at lave eller er arbejdsløs.
– Det betyder meget for mennesker at bruge deres ressourcer. Derfor kan det være en enorm stressfaktor ikke at bruge sig selv. Vi har alle brug for at være til nytte, siger Louise.
Hente ressourcer
Louise Gabold har i 20 år arbejdet i teaterbranchen, og det er ifølge hende en branche, hvor du ER dit arbejde. Så bliver du ramt af stress, er det lig med, at du ikke eksisterer. – Jeg er stadig dybt forelsket i min branche, men det er hele tiden et valg. Jeg vil gerne arbejde på den måde og have meget travlt og lade mig opsluge af jobbet. Det har derfor været vigtigt for mig at finde en måde, jeg kan hente ressourcer på, for at kunne have et travlt og krævende job, uden at det bliver for meget for mig.
Kurset var bygget op som et typisk stress coaching forløb med hovedoverskrifter som værdier, proaktivitet, prioritering, kontrol og ansvar.
Værktøjer til at få slappet af og hente energi var også en stor del af kurset. Der er mange forskellige måder at gøre det på, og det er vigtigt, at hver enkelt person finder ud af, hvad det er vigtigt for ham/hende. – Det kan være Mindfulness, og for nogle kan det være en hobby, der gør dem glade eller mere tid med familie og venner. For andre er det motion. Det interessante er, at på kurset var der nærmest ikke to kursister, der koblede af på samme måde, smiler hun. – Jeg fandt ud af, at mindfulness og gåture er min måde at slappe af på. Det mærkede jeg, fordi kurset er en kombination af faglig viden om årsager, symptomer og faser – og konkrete øvelser i, hvordan du stresser af… Eller snarere, hvordan du nærer dig selv og tanker op.
På egen krop
Louise har lige afsluttet en temmelig travl uge, hvor hun skulle forholde sig til mange ting. Hun er mor til Alexander, der har en hjerneskade og er spastisk lammet. Som forælder til et handicappet barn er der uanede mængder af papirarbejde og kommunikation med det offentlige, og det er ikke altid let og ukompliceret.
– Jeg ville førhen have kørt rundt i alle mulige og umulige følelser, når jeg følte jeg skulle kæmpe med systemet om min søns rettigheder. Sidste uge fik jeg sat mig ned og skrevet breve til de relevante instanser. Jeg tog det simpelt oppe fra og ned. Først da det hele var ordnet opdagede jeg: Hov! Det var da en helt anderledes at måde håndtere ydre pres.
Louise er lykkelig over, at hun på kurset har lært så meget om stress og føler sig – med sin viden om forskellen på “klassisk” og “stress” coaching – kompetent til at arbejde med stressede mennesker.
– Et af mine ynglings citater er: ”We are not human doings. We are human beings”. Det er så fint og siger det hele. Jeg er glad for, at de stresssymptomer, jeg selv oplevede, var blandt de mildere. Hvis man ikke lytter efter, kan hjertet rent faktisk holde op med at slå. Ja – man kan faktisk dø af stress, lyder det alvorligt fra Louise Gabold.