Coronakrisen lærte os noget om eksistentielle kriser

coronakrise

Coronakrisen. De fleste af os husker sikkert en martsaften i 2020, da statsministeren meldte ud, at “Danmark lukker ned”. Budskabet var knapt blevet sagt, før masser af mennesker løb ned i det lokale supermarked for at hamstre. Læs her, hvordan det kan være starten på at forstå, hvordan du håndterer kriser i dit liv.

En naturlig reaktion

At hamstre mad er en reaktion, der kan forklares med, at folk bliver kapret af deres urhjerne. Mad og drikke er jo noget helt fundamentalt for at sikre vores overlevelse. Samtidig var det jo den helt modsatte reaktion i forhold det helt klare udmelding: Der er mad nok til alle.

I sådan en krise, som Danmark blev kastet ud i, var der mange, der handlede frygtbaseret. Stresshormonerne pumper rundt i kroppen, når vi bliver bange. Bange for, at der fx ikke er tilstrækkeligt med mad. Bange for at blive smittet eller smitte andre. Og vi kan føle, at vi mister kontrollen.

Hvordan håndterer du kriser i dit eget liv?

Coronakrisen kan give dig et lille kig ind i, hvordan du håndterer kriser i dit eget liv. Hvad er fx dine automatiske reaktioner i øjeblikket? Når stresshormornerne kører rundt i kroppen, ser vi tre typiske reaktioner:

– Vi kæmper (fx ved at hamstre),
– Vi flygter (fx ved at benægte situationens alvor)
– Vi ‘fryser’ (fx ved at være handlingslammede og gemme os – om ikke andet så følelsesmæssigt).

Hvis vi skal bevare roen og overblikket, er de tre reaktioner ikke hensigtsmæssige. Men tilgiv dig selv – reaktionerne handler om, at du er bange. Og det er selvfølgelig helt naturligt i den situation, vi var i.

Når vi tænker negativt, kommunikerer vi negativt

Tænk på, at dine ord skaber billeder i hovedet på dig selv og andre. Og billeder skaber følelser – positive eller negative. Så under en krise er det utrolig vigtigt at overveje sin kommunikation – med børn og venner, i familien, på arbejdspladsen og på de sociale medier:

Bidrager du til mere frygt med dine ord? Eller bidrager du til mere balance, ro, forståelse, glæde, hjertelighed og venlighed?

Uanset hvilken vej du vælger, vil det betyde noget. For dig selv og for dem omkring dig.

Vores opfordring er, at du læser videre for at opdage mere om dig selv i forhold til resten af coronakrisen og eventuelle senere kriser i dit liv.

Selvledelse og coronakrisen

I NLP Huset lærer du på uddannelserne at lede dig selv, dine følelser og dine tanker bedst muligt, så du står stærkt i dit personlige liv – og i dit arbejdsliv – også når kriserne banker på.

Hør her, hvordan NLP Husets ejere og hovedundervisere Lene Bredahl og Ove Schroll brugte coronakrisen til at opdage mere om sig selv og deres liv – og til at blive klogere på de teorier, vi bygger mange af principperne om selvledelse på:

Hvordan brugte du selv selvledelse under coronakrisen?

Lene Bredahl fortæller: “Jeg blev meget opmærksom på at bruge Stockdale-paradokset til at navigere med under coronakrisen. Jim Collins har blandt andet skrevet om det i en af sine ledelsesbøger.

Stockdale-paradokset handler om, hvordan man bedst agerer under en krise. Paradokset er opkaldt efter en amerikansk viceadmiral – Stockdale – der under Vietnamkrigen var krigsfange i otte år. Viceadmiralens tilgang til fangenskabet var, at han så det forfærdelige i øjnene og samtidig hele tiden havde troen på, at han ville komme ud en dag.

Mentalt klarede han sig langt bedre end de medfanger, der var enten pessimister eller optimister (de første mistede modet med det samme, de sidste blev skuffede gang på gang og gav til sidst ofte op).

Krisen som invitation til at gentænke en masse ting
På samme måde var jeg som partner i NLP Huset nødt til at håndtere, at coronakrisen var alvorlig på mange planer: I samfundet, i de personlige liv og for vores virksomhed. Vi var klar over, at der en dag kunne komme en krise, men vi havde ikke regnet med, at det ville være så stor en global krise. Vi prøvede at se det som en invitation til os alle sammen om at gentænke en masse ting. Og vi vidste, at vi ville komme ud af det på den anden side.

Jeg læste undervejs også en anden fantastisk bog, nemlig “Eksistentiel psykoterapi” af Irvin D. Yalom. Eksistentialismen handler jo om de grundvilkår, vi som mennesker er underlagt. Blandt andet at vi en dag skal dø. Og om, at vi i bund og grund er isolerede: At vi fødes og dør alene.

Det var jo netop isolation, vi blev bedt om at være i under coronakrisen. Mange mennesker havde det svært, fordi de blev konfronteret med de nogle af grundvilkår, eksistentialismen taler om: Døden, isolationen, (tabet af) friheden, meningsløsheden og den helt grundlæggende eksistentielle angst. Især følelsen af meningsløshed dukker nemt op, når vi er i en så alvorlig krise. Og hver enkelt af os måtte selv finde ud af, hvad der var meningsfuldt at kaste sig over.

Men man kan sige, at coronakrisen jo samtidig var en invitation til at forstå sig selv bedre – selvom det måske kan lyde irriterende og lidt frelst.

Struktur for at få overblik i en krisetid
Ove Schroll supplerer: “Jeg brugte under coronakrisen et af de principper, som vi også bruger på vores stressmodul på NLP Psykoterapeut uddannelsen. Det er en metode, som bla. hedder “plan-do”, hvor det store formål er at få en struktur, man kan arbejde ud fra. Hver morgen startede jeg med at lave en plan for dagen.

I dagligdagen er der normalt en ydre struktur, der styrer vores liv – fx arbejde, faste aftaler, fritidsaktiviteter og familie- og vennebesøg. Det er på den måde ofte noget uden for os selv, der er med til at strukturere dagligdagen og arbejdsopgaverne. Men når alting går i stå, fungerer strukturen ikke, og vi må i højere grad lave den selv.

Helt praktisk fungerede det ved, at jeg løbende havde en ‘brutto to-do-liste’, hvor der hele tiden kom nye ting på. Jeg plukkede ting ud og satte på dagens to-do-liste. Og så satte jeg tid på, hvornår jeg ville lave dem. Det gav ro i sjælen.

Det er ligesom at have et landkort, når man kommer til en fremmed by. Hvis man ikke har landkortet, kan man gå rundt på må og få. Men i det øjeblik, man har det, får man et helt andet overblik.

Vi havde meget at se til og lavede bl.a. 70 undervisningsvideoer, som kunne supplere undervisningen, når vi måtte undervise online. Vi tilbød samtidig virtuel træning og videokonferencer med vores kursister. Og det gik overraskende godt med både læringen og udbyttet.”

Hvordan brugte du NLP til at lede dig selv?

“Når man oplever sig presset og stresset, som mange gjorde, er det en god idé at bevare overblikket og ikke køre med følelsesmæssigt på panikken – for panik smitter. Personligt gjorde jeg det ved at holde fast i en hverdagsstruktur og tvinge mig selv til at prøve at se mulighederne i stedet for farerne.

Jeg kan anbefale Robert Dilts bog: “Sunde overbevisninger”. Det er en rigtig god bog om NLP, som satte vores bøvl med at ændre tankemæssige vaner i perspektiv i forbindelse med coronakrisen”

Kom tilbage til dig selv

“Vi oplevede, at mange mennesker havde angsttanker og bekymringer – og at de følte sig ensomme og udfordret på rigtigt mange måder. Mange boede alene og havde ingen at dele isolationen med. Det kan forstærke oplevelsen af angst og isolation. Andre havde familie eller en kæreste, men grundlæggende var det en tid med store forandringer, hvor ingen helt vidste, hvordan krisen verden over ville udvikle sig. Det skabte mange angstscenarier og “hvad nu hvis, det og det sker..?

Alle disse bekymringer om situationen var med til at sætte den enkeltes nervesystem i alarmberedskab. Mange blev stressede og kunne ikke længere finde ro i os selv.

Det bedste råd, vi kan give i sådan en situation, handler om at komme tilbage til sig selv. At se sine bekymringstanker som tanker – og ikke som virkelighed. At stoppe tankerne og komme tilbage til nuet og nærværet. At bringe sig selv tilbage til virkeligheden og gøre op med den indre kritiker. At tro på, at vi godt kan klare det. Og det er jo netop kernen i alt personligt udviklingsarbejde.”

Del denne blog:

Tidligere artikler

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev