Vidste du, at det giver stress?

De fleste af os har på et eller andet tidspunkt oplevet symptomer på stress: Tankemylder, spændinger i kæben, ondt i hovedet eller lignende. Du har sikkert også mærket problemerne i kroppen og tankerne, uanset om det skyldtes oplevelser på arbejdet eller privat.

Kender du det?

Måske har du allerede søgt hjælp, fordi du engang var stresset. Men måske har en del af dig lyst til vide mere om, hvad der egentlig foregik.

Fortolkningen er afgørende for din stress

For at skitsere ultrakort, hvad der fører til stress, kan du tænke på sidste gang, du var stresset:

1. Hvilken situation var der tale om?

2. Hvordan opfattede og fortolkede du situationen?

3. Hvordan reagerede din krop på fortolkningen? (Fx tankemylder, rygsmerter, søvnproblemer…).

Når vi bliver stressede, hænger det i høj grad sammen med, hvilken betydning vil tillægger det, vi oplever.

Leveregler kan volde dig problemer

Gennem vores opvækst har vi alle sammen fået nogle erfaringer med os, vi har fortolket og som er blevet til grundlæggende “leveregler”. Mange af vores fortolkninger som voksne vil så at sige lægge sig ovenpå de grundlæggende leveregler.

En leveregel er en simpel sætning, som gav mening engang ud fra de omstændigheder, du levede i.

Levereglen kunne fx lyde: “Hvis jeg ikke gør alt helt perfekt, er jeg ikke værd at elske”.

Den kan hænge sammen med, at du ønskede at blive elsket af dine forældre, men oplevede at blive afvist, hvis du ikke altid var perfekt i dine forældres øjne.

Den samme leveregel vil volde dig problemer som voksen.

Det er meget svært at gøre alt “perfekt”. Især hvis du har travlt. Det giver stress, og det kan føre til alvorlig stress, hvis du ikke får hjælp til at kigge på dine leveregler og begrænsende overbevisninger.

Virkeligheden forvrænges

Hvis du bliver alvorligt stresset, kan du komme til at tænke mere firkantet om dig selv og situationen. En del mennesker begynder at få katastrofetanker og frygte at ting kan gå galt.

En katastrofetanke kunne fx være, at du forestiller dig, at du kommer til at begå en alvorlig fejl. En anden katastrofetanke kunne være, at du frygter eller tror at du blive fyret.

Øvelse

Vi vil invitere dig til at lave denne lille øvelse. Tag dig tid til at se nærmere på dig selv:

– Hvad er årsagen til, at du overhovedet nåede derhen, hvor du blev stresset?

– Hvilken leveregel kan ligge bag?

Måske kan du ikke se din leveregel klart lige nu. Hvis du gerne vil arbejde mere med dig selv, kunne du overveje at starte din proces på en af vores uddannelser (fx NLP Practitioner eller NLP Coach Practitioner. )

Læs mere på vores hjemmeside – og kontakt os endelig direkte, hvis du gerne vil høre mere.

Bedste hilsner

Ove Schroll og Lene Bredahl

Del denne blog:

Tidligere artikler

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev