MULIGHED FOR AT UDDANNE DIG TIL NLP PSYKOTERAPEUT


Skrevet 14. februar 2019 af Lene Bredahl

Kender du muligheden for at uddanne dig til NLP Psykoterapeut ved NLP Huset?

Ved NLP Huset er vi et ud af to steder i Danmark, der er blevet blåstemplet som uddannelsesinstitution for NLP psykoterapeuter. Første hold på 12 studerende har nu været i gang siden august 2018.

Selv om vi ønsker at formidle forskellige NLP- og psykoterapeutiske teknikker, har vi først og fremmest fokus på at uddanne mennesker, der kan hjælpe andre mennesker.

I vores uddannelse stræber vi efter det, som psykologi-professor Carsten René Jørgensen efterlyser i sin nyeste bog: At man som psykoterapeut får større fokus på, hvad der foregår i det terapeutiske rum, frem for at være alt for fokuseret på at følge en strategi med metoder og
teknikker, der kan “fixe” patienten.

Vi har med andre ord fokus på nærværet i terapisituationen. Undersøgelser viser nemlig, at 80 procent af forandringen hos et andet menneske netop afhænger af, hvor god kontakten er mellem terapeut og klient.

Bliv NLP Psykoterapeut

NLP Husets psykoterapeut-uddannelse er 4 årig. De to første år består af henholdsvis NLP Practitioner/Business Practitioner og NLP Master. Har du allerede gennemført de to uddannelser, er du faktisk halvvejs igennem Psykoterapeut uddannelsen. På overbygningen fokuserer vi meget på at coache, hjælpe og støtte mennesker med ondt i livet.

Har du lyst til at blive NLP Psykoterapeut, har du mulighed for at starte på grunduddannelsen  næste gang den 23. maj 2019. Har du allerede en NLP Master, kan du tilmelde dig 3. År på NLP  Psykoterapeut uddannelsen her

 


Skriv et svar