FÅ RO I MAVEN LIGESOM LEDEREN KAREN

jul_2_kampagne_2018

Da Karen for et år siden sagde ja til et job som driftsleder i servicesektoren, var hun klar over, at det ville være vigtigt med en opkvalificering i forhold til at stå i spidsen for afdelingens 45 medarbejdere. Hun ville gerne coache og lede medarbejderne, så de selv begyndte at løse deres problemer i dagligdagen.

I kraft af en NLP Business uddannelse fik Karen redskaberne, som gav hende ro i maven som leder. På det år, der er gået, er der sket en “kæmpe forbedring” med Karens egne ord. Medarbejderne tager nu ansvar for at løse deres problemer med borgerne.

Derudover oplever Karen, at relationerne mellem medarbejderne er blevet bedre: “Jeg har en kvindelig medarbejder, som i starten bekymrede sig meget om sine borgere, og som kunne bruge rigtig meget tid på at fortælle de andre, hvad de skulle gøre og ikke gøre, hvis hun en dag skulle have fri”.

De andre medarbejdere vendte øjne af hende, småsnakkede bag hendes ryg og var i det hele taget godt og grundigt træt af hende.

“En dag gik jeg en tur med kvinden, hvor vi talte sammen længe. Jeg valgte at bruge en øvelse fra NLP uddannelsen, hvor jeg spurgte ind til hendes følelse, når hun skulle overgive borgeren til kollegerne. Hun følte afmagt og var frustreret, for hun følte ikke, at de andre hørte efter. Jeg tilbød så at overtage den følelse af afmagt, hun sad inde med – og være en slags vikar for hende og hendes følelser. Det accepterede hun – og blev meget lettet”.

“Efterfølgende er der sket en stor forandring. Nu behøver jeg bare kigge på hende, hvis hun begynder at fortælle de andre, hvad de skal gøre og ikke gøre. Så tier hun stille og skuldrene falder ned. De andre er også begyndt at høre mere efter, hvad hun siger – og de har det meget bedre sammen i gruppen”, forklarer Karen.

P.S. Navnet “Karen” er et alias, da lederen ønsker at være anonym

Læs mere om NLP i denne artikel

Del denne blog:

Tidligere artikler

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev