KAN DU HOLDE TIL DET?

NLP Huset - Ove Schroll

“Jeg har mødt mange mennesker, som er i tvivl om, hvorvidt de kan holde til arbejdslivet i længden. Det er især ledere, der kan have svært ved at få deres liv til at gå op.”

Ordene kommer fra psykolog og underviser Ove Schroll, der er partner i NLP Huset.

Ove oplever, at der især er et stort pres på lederne. Og at mange ledere ønsker at få en større forståelse af, hvad der er på spil i de menneskelige relationer på arbejdspladsen.

“Jeg ved fra mine mange år som underviser og coach, at noget af det, der er allervigtigst for at lykkes som leder – og for den sags skyld også som medarbejder – er at kunne rumme sig selv og det, der sker på arbejdspladsen”, forklarer Ove.

Han fortæller videre, at mange ledere tager en MBA eller andre store og dyre efteruddannelser. Men færre er opmærksomme på at efteruddanne sig, så de udvikler sig menneskeligt. En sådan personlig udvikling fører mange gange til gode resultater, fordi lederen kan rumme sig selv og det svære. En af de positive effekter er også, at de ansatte bliver mere tilfredse og loyale, fordi de bliver anerkendt, set og hørt på en helt anden måde.

“Vi har fokus på personlig udvikling, kommunikation og samarbejde på alle vores kurser og uddannelser. Flere og flere ledere har fået øjnene op for, hvad det kan give dem. Og vi oplever, at der er flere ledere, som har tilmeldt sig vores nye overbygningsuddannelse NLP Psykoterapeut”, fortæller Ove.

Hvorfor vælge en NLP Psykoterapeut uddannelse?

“Navnet “NLP Psykoterapeut” kan lyde misvisende i en leders ører, hvis man foreslår det som en form for efteruddannelse. Men faktisk indeholder den 4-årige uddannelse meget af det, der kan hjælpe en leder menneskeligt”, forklarer Ove.

På NLP Psykoterapeut uddannelsen lærer man de to første år færdigheder som at lytte, stille gode åbne spørgsmål, coache og håndtere konflikter bedre. Disse to år munder ud i, at du certificeres som Master Coach.
På de sidste to år handler det mere om at håndtere det relationelle i forbindelse med sværere samtaler – og især i forhold til en gruppe mennesker.

Der bliver sat turbo på ens personlige udvikling, så du kan rumme ethvert menneskes liv og livsssituation følelsesmæssigt og kan skabe dyb kontakt. Du bliver fx også endnu bedre til at navigere i kontakten med en gruppe medarbejdere.

Hvorfor tager det så lang tid?

“Hvorfor tager det så lang tid?” – er et af de spørgsmål, vi typisk får, når folk hører om vores 4-årige uddannelse. Ja, det kan lyde som lang tid, men der er meget stof, man skal igennem. Stoffet gennemgås i undervisningen, og så er det meningen, at du prøver tingene af i praksis i dit job og med dine medkursister. Det giver fornyet energi.

Er det nu?

Skal du med næste gang, vi starter NLP Psykoterapeut uddannelsen op? Vi oplever for øjeblikket en stor interesse for uddannelsen – også fra ledere – hvilket betyder, at holdene hurtigt bliver udsolgt.

Læs mere om vores NLP Psykoterapeut uddannelse her

Ring meget gerne til os på telefon 70 21 90 01, hvis du vil vide mere.

Bedste hilsner

Ove Schroll og Lene Bredahl

Har du lyst til at følge vores nyhedsbreve, hvor vi bl.a. bringer interviews med kursister, som har gennemført vores uddannelser, så tilmeld dig her

Del denne blog:

Tidligere artikler

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev