En af nøglerne til at håndtere stress

Indimellem har vi travlt.

Så travlt faktisk, at kravene på jobbet overstiger det, vi kan nå.

Det er godt at kunne træde på den mentale “speeder” og få energi – og nå en masse. Samtidig skal vi kunne komme ned i gear igen og falde til ro. Det er de mekanismer, der inden for hjerneforskning kaldes for “det sympatiske nervesystem” og det “parasympatiske nervesystem”.

Der findes en god evidensbaseret metode til at regulere stress: Mindfulness.

Mindfulness har du sikkert hørt om. Alligevel vil vi gerne minde om metoden og tankegangen, for måske har du brug for den netop for tiden?

“Mindfulness går ud på at vågne op til det liv, du har lige nu. Til det liv, der er i dette øjeblik, på en måde, hvor du er venlig mod dig selv.”

Sådan beskriver Psykiatrifonden mindfulness. Vi er meget enige.

Du beroliger dig selv sådan her

En simpel mindfulness-øvelse kan faktisk “bypasse” dit nervesystem, så du får mere ro i hovedet.

Men ikke nok med det:

En mindfulness-øvelse kan også bruges til at forstå lidt mere af, hvordan du egentlig har det. Og ikke mindst: Hvad du har brug for.

Her er en simpel øvelse, du kan starte med, hvis du ikke har prøvet mindfulness før:

1. Tag en pause.

2. Sæt dig i en stol med lukkede øjne og træk vejret helt ned i maven, langsomt.

3. For hver indånding og udånding tæller du, indtil du er nået til 10.

4. Når du er nået til 10, tæller du bagfra tilbage til 1.

Du vil sikkert mærke, at dine tanker flakser lidt rundt undervejs. Sådan er sindet. Bare lad tankerne være og vend tilbage til åndedrættet.

Det er vigtigt, at du har en venlig indstilling til dig selv imens.

Mens du stadig sidder med lukkede øjne, kan du følge denne lille analysemodel og spørge dig selv:

– Hvad mærker du i kroppen?

– Hvad føler du?

– Hvordan er tankerne?

– Hvilken adfærd har du?

Sid og mærk dig selv med venlighed, uanset hvordan du har det.

Efter pausen kan du opleve et lidt større overblik over dig selv og din situation.

Den lille øvelse er bare én af de måder, du kan arbejde med mindfulness.

Sagen er, at vi kan træne vores hjerne, ligesom vi kan træne vores krop. Hjernen – og du – vil blive mere robust med mental fitness, hvis du gør det til en vane.

Lyst til at forstå dig selv, din stress og få mere ro?

Skulle du have lyst til mere viden og samtidig forstå din stress, kunne du vælge en grundlæggende NLP-uddannelse. Her er mindfulness et supplement til en uddannelse, hvor du lærer at forstå dig selv bedre. Du kan vælge at arbejde med stress på sådan et forløb.

Uddannelsen NLP Practitioner er et godt sted at starte.

Bedste hilsner

Ove Schroll og Lene Bredahl

Del denne blog:

Tidligere artikler

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev