Drop de gode råd og få bedre samtaler

stine_case1

Kender du det? Du er i en arbejdssituation som fx sygeplejerske, plejehjemsleder, socialrådgiver eller noget helt fjerde, hvor det er vigtigt for dig ret hurtigt at kunne komme ind på livet af folk. For at hjælpe dem?

Somme tider kan samtalen være et spørgsmål om liv eller død. Men mindre kan også gøre det.

Her på bloggen vil vi fortælle om de 3 ting, du har brug for at vide, når du hurtigt skal ind på folk. Du vil forstå forudsætningerne for at lykkes med at hjælpe andre (og passe bedre på dig selv).

Et eksempel

Vi har interviewet vores kursist Stine Wederkinck Ljunggren, der er et godt eksempel på, hvad man lærer på en NLP Coach Practitioner uddannelse.

Stine arbejder som teamsygeplejerske og passer COVID-19 patienter 45 timer om ugen. Ved siden af har hun mand og to små børn. Hun har altså virkelig travlt.

“Jeg har lært at være i et stort nærvær”

Stine peger især på én ting, som har ændret alt for hende, som følge af uddannelsen NLP Coach Practitioner:

“Her efter 4 måneder har jeg fået en større tro på mig selv og blevet en bedre sygeplejerske. Jeg har lært at være i et stort nærvær med andre, som jeg kan bruge i mine samtaler med patienterne. Kontakten er simpelthen blevet bedre”.

“Jeg føler aldrig, jeg har været så tæt på andre mennesker, som i denne proces på uddannelsen. Selv ikke, når jeg har været tæt på en døende”.

“Jeg kan motivere dem med spørgsmålene”

Hvis Stine skal pege på en helt konkret og lavpraktisk forandring efter uddannelsen, så er det den måde, hendes samtaler med patienterne forløber. Tidligere har hun – ligesom mange andre sygeplejersker – været god til at give råd til patienterne. Men med forløbet på NLP Coach Practitioner har tingene ændret sig for hende.

“Hvis en patient er indlagt med corona og ryger cigaretter, er det nærliggende at give gode råd. Men måske har patienten røget i 50 år, og det at ryge er det eneste, han ikke vil opgive, fordi det giver ham livskvalitet.”

“Derfor er jeg begyndt at stille patienterne åbne spørgsmål. Jeg kan finde på at spørge: “Hvordan kan du hjælpe dig selv med at stoppe med at ryge?” – eller “Hvad vil det betyde, hvis du stopper med at ryge?”. Med spørgsmålene kan jeg motivere dem, og vi får nogle helt anderledes samtaler end før. Nu finder patienterne selv svarene”.

Som teamsygeplejerske kan Stine også i høj grad bruge coaching, når hun samarbejder med sine kolleger. Hun lytter nærværende og stiller åbne spørgsmål (der starter med “hvad”, “hvem”, “hvordan”, “hvor” osv).

“Jeg har redskaberne til at forstå mig selv og andre”

En af nøglerne til det at komme tæt ind på livet af andre er, at man på uddannelsen får redskaber til at forstå egne og andres tanker og følelser. For langt de fleste medfører det nye overraskende erkendelser.

“Jeg har nu redskaberne til at coache mig selv, hvis jeg står i en svær situation og er bedre rustet til at klare min hektiske hverdag”, forklarer hun.

Nærværet på uddannelsen er vigtig

Stine fremhæver det nærvær, som er så vigtigt på uddannelsen til NLP Coach Practitioner, som en af grundene til forandringen:

“Der er en nærværende, hjertelig og åben stemning i NLP Huset, der gør, at man føler sig inviteret indenfor. Det har betydet, at man hurtigt åbner op for svære ting. Jeg har turdet være ærlig over for mig selv og over for de andre, når vi har coachet hinanden. Og jeg føler, at jeg har kendt mine medkursister og underviserne hele livet.”

Overvejer du også en NLP Coach uddannelse?

Arbejder du ligesom Stine med mennesker, hvor samtalen er væsentlig? Og har du også brug for at få trænet dit nærvær, din evne til at spørge ind og få styr på nogle brikker inde i dig selv?

Så tag med, når vi næste gang gennemfører NLP Coach Practitioner.

Det er en investering i det gode liv.

Del denne blog:

Tidligere artikler

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev