DISSE 5 TING, BØR DU OVERVEJE, NÅR DU VÆLGER EN COACHING UDDANNELSE


Skrevet 4. november 2019 af Lene Bredahl

Vi har i det seneste års tid oplevet en fornyet interesse for NLP og coaching. Er du også én af dem, der går og overvejer at tage et coaching-kursus eller en coaching-uddannelse? Så er her de (mindst) 5 ting, som du bør overveje, inden du træffer dit valg:

1. En fleksibel spørgeramme, når du coacher andre

Der findes forskellige skoler inden for coaching – og forskellige måder at lære at spørge på, når man coacher andre. Vi tror på, at nærværet i forhold til den person, man coacher, er altafgørende. Den spørgeramme, vi tilbyder, er derfor fleksibel. Spørgsmålene er heller ikke givet på forhånd i en bestemt rækkefølge. Det tvinger dig til at tænke mere kreativt – og det åbner op for din personlige stil, når du coacher et andet menneske. Vi bruger heller ikke papir og blyant, fordi vi mener, at man mister noget af kontakten med den anden, hvis du sidder og noterer undervejs.

2. Du får NLP-teknikker, der virker!

Vil du uddannes til ren ’samtale-coaching’ – eller vil du gerne mere end det? Hos os inddrager vi en lang række NLP-teknikker på vores coach uddannelse. Resultatet er, at du (og dem du coacher) får fat i en ubevidst viden, og det er langt hurtigere end ved ren samtale. Du lærer at få styrket dine personlige mål, at opnå større motivation, engagement, bedre relationer og kreativitet. Det kan du naturligvis også give videre til andre.

3. Selvledelse er afgørende i det moderne samfund

Det er forskelligt, hvad de forskellige kursusudbydere betoner, når det kommer til en coaching uddannelse eller et coaching kursus. Vi er blevet meget opmærksomme på, hvor vigtigt det er for det moderne menneske at kunne lede sig selv. Altså at kunne motivere sig selv og bevare energien i et hektisk arbejds- og privatliv. Selvledelse er derfor et vigtigt element for os på vores kurser og uddannelser – ligesom det måske også er det for dig. Du får med andre ord redskaber til at hjælpe dig selv og andre med selvledelse.

4. NLP og psykoterapi

Mange er ikke klar over det, men du skal vide, at hvis du har taget en grundlæggende NLP Coach uddannelse hos os, har du samtidig (næsten) gennemført 1. år på vores nye NLP Psykoterapeut uddannelse. En del mennesker drømmer om på længere sigt at kunne hjælpe andre med fx stress, angst, afhængighed og lignende. Måske er du én af dem?

Ove Schroll, der er psykolog og partner i NLP Huset har selv mere end 25 års erfaring med at hjælpe klienter med NLP og psykoterapi, og uddannelsen bygger videre på hans mangeårige erfaringer. Ove har erfaret, at netop kombinationen af terapi og NLP hjælper mennesker med at skabe mere bevidsthed og dulme smerten.

5. Folk skal ikke være ens

Godt nok bruger vi nogle “gamle” NLP-teknikker fra 1970’erne. Men vi er hele tiden meget bevidste om, at folk ikke skal blive ens med NLP. Tværtimod åbner mange af modellerne op for, at man finder ind til større personlig autenticitet. En grundlæggende forudsætning for at arbejde med NLP, der stadig er aktuel, er “mennesker har selv alle de ressourcer, der skal til, for at de kan nå deres mål”. Denne forudsætning bruger vi altid i mødet med kursisterne. Vi ønsker ikke at være guruer, men at hjælpe mennesker, så de har mulighed for at hjælpe sig selv (og andre) til et bedre liv.

Vi vil glæde os til at se dig i NLP Huset. Måske igen…?

Har du lyst til at følge vores nyhedsbreve, så tilmeld dig her


Skriv et svar