DET KAN VÆRE SVÆRT AT GIVE DET HELT RIGTIGE RÅD


Skrevet 16. september 2019 af Lene Bredahl

Har du oplevet, at HR-folk eller ledere, der skal rådgive og sparre med dig, ikke altid giver dig det, du har brug for? Vi hører jævnligt om HR-afdelinger, der fortæller, at det kan være svært at give de helt rigtige råd eller den rigtige sparring.

En af vores tidligere kursister, lad os kalde hende Kamilla, kender til den problemstilling. Hun er HR-chef i en produktionsvirksomhed og havde også indset, at der skulle noget andet til, end det, hun var uddannet til på universitetet. Derfor havde hun længe ønsket sig en decideret coach uddannelse. Hun håbede, at det ville give hende bedre forudsætninger for at stille de gode spørgsmål til ledere og medarbejdere. Spørgsmål, der kunne afføde en anden form for afklaring og indsigt.

Kamilla gennemførte derfor uddannelsen NLP Coach Practitioner hos os. Her fik hun tre vigtige erkendelser, som hun har taget med tilbage i jobbet:

1. Lyt

“Jeg har fået folk til at tale mere ved at lytte mere og sige mindre. Vores virksomhed er kendetegnet ved, at folk tænker meget og bliver inde i deres hoveder. Efter jeg gennemførte coach uddannelsen er der et par ledere, jeg har fået til at tale mere. Fordi de kender svaret – og fordi de har personaleansvaret og ved, hvad der skal til”.

“Jeg havde for nylig en rigtig god samtale med en leder. Jeg havde hans tillid i forvejen, men nu kunne jeg pludselig bruge principper fra NLP Coach Practitioner. Gennem samtalen fik jeg ham til at reflektere over hans måde at agere på som leder i virksomheden, fordi der var problemer i hans afdeling. Det har forandret noget hos ham.

2. Jeg er blevet modigere til at stille spørgsmål og ikke selv have svaret

“Som HR-chef er det supervigtigt at være den forretningsmæssige sparringspartner og få lederne til at reflektere. Det er vigtigt at indse, at ansvaret for løsningen ikke altid ligger på mine skuldre, men på deres. Jeg er blevet modigere til at stille nogle spørgsmål og ikke selv have svaret. Det gør ikke noget, at jeg stiller spørgsmål den modsatte vej”.

3. Vær åben over for at ansætte ledere og medarbejdere, der ikke ligner os selv

“Jeg mener, det er vigtigt at være åben over for at ansætte ledere og medarbejdere, der ikke nødvendigvis ligner os selv. Det er nemt i en ansættelsessamtale at tænke,”hvor er det en spændende og sød person, fordi vedkommende ligner én selv og de andre i afdelingen”. Men de virkelig gode teams er jo stærke, netop fordi folk er forskellige.”

“Jeg oplevede dette, da jeg gik på uddannelsen i NLP Huset. Hele grundideen med NLP og coaching er jo netop, at vi skal anerkende, at vi er forskellige. Det blev tydeligt på holdet, netop fordi vi var så forskellige. Det var et meget stærkt hold – og alle gik “all in” og var meget åbne”.

Bedste hilsner

Ove Schroll og Lene Bredahl

P.S. Kamilla siger om vores undervisning:

“Jeg vil fremhæve nærværet i undervisningen, som det helt specielle. Der var ingen powerpoints eller andet, der måske kunne gøre nogle lidt nervøse, selv om vi er voksne mennesker. Der var bare menneskelig kontakt og mulighed for at spørge underviserne undervejs. Vi fik konkrete redskaber fortalt i et dagligdags sprog, som vi kunne gå direkte hjem og bruge. Jeg anbefaler stedet til alle, jeg kender”.

Vi har fået tilladelse til at bringe historien i anonym form af vores tidligere kursist

P.P.S. Har du lyst til at følge vores nyhedsbreve, så tilmeld dig her


Skriv et svar